Kysser dine støvede læber. Din fod er en frossen mælkekarton.
Orkanen forvirrer sig selv, og døren er bygget af velour.
Lyset trænger igennem, når trompeter smelter.
Hendes hår ligner en laksefarvet puddel. Hun har en radiatorlugt omkring dig – og bruger snot som shampoo. Graffiti på mågestel.
Vi eksisterer for at bevæge os – det finder vi ud af, når vi står stille. Jeg kan være meget dominerende, når jeg ikke vil være det. Opera i et drivhus.
Du er bange for overhovedet at forsøge, men anerkender det. Han er hudløs, består af knogler og der er intet skind mellem ham og verden. Jeg er 23 år og ved ikke, hvor gammel jeg bliver. Målstregen er døden – why the fucking rush.
Du modtager en pakke, der er bundet sammen som en syntaks, der forbinder tekst og verden. Skyerne bevæger sig som en teenager på en rulletrappe.
Jeg kigger på en myg, der bokser.
Negleknogler. Kaffestrand og et hav af fugtighedscreme fyldt med døde flamingoer. Dine øjne er grapefrugter, oplyste karruseller i flettede systemer. Gad vide om der nogensinde er opstået kærlighed mellem en vinduespudser og en iagttager?
Sammen – vi er en verden sammen. I dag er alting halvt, en ørken af øjne. Det er et fantastisk tilfælde, at du og jeg taler det samme sprog.
Jeg er en planet, Saturn et menneske. Jeg ved ikke, hvad det vil sige at være antidemokratisk – antidemokratisk – ifølge hvem?
Du er en pudekamp i en boksearena. Det regner sort, og jeg holder penge som gidsler. At vågne er at vente. Når man stopper med at vente, er man død.
På vej i bussen hører jeg en mand sige – i stedet for ”ha en god dag” – ”skab en god dag”. Godmorgen.