væksten kæntrer i grønne knogler
sekunder ælter sekunder
til små butikker
jeg stopper med at handle i
tankerne rider med lanser
mod hinandens maver
gud læser med besvær
alting koster regn
ingen ved hvordan man henvender sig
de går rundt og dropper bagage
tjekker ind
køber tørre dyr
de stopper op i deres armhuler
boarder
de er ligesom byer
med biler i tænderne
og albuer låst fast til caféborde
servitricen hiver skjorter ud
af mit ene øje
propper dem ind i det andet
du taler grimt til mig
jeg giver dig et lille tryk
vi kan ikke nå det
min mail sidder fast i fingrene
som piller omsonst ved en kugle
vi fjerner tal og ben
fra luftens organer
dagene skylder
vi hælder fløde i navlen og opdager
det er forkert
det kan ikke erstattes
ungerne kaster spyd efter de ansatte
lokker galant fluer ud af hinandens munde
lægger øjne fra sig
taber et sprog
en måde
de kan spejle deres kærester på
du sælger grå flag
sætter sten ind i mit kød
jeg knuser mine elskede billeder
puster dem ind i dine lunger
du tager mælken ud af mit hoved
sætter den ind på en konto
der alligevel bare flyder
maskinerne vælger selv
hvem de vil regne med
døden vender sig mod os
vi er med i den store roman
det er muligt det kunne have været anderledes
men vi ved det ikke
jeg tror livet er en straf
for noget man har gjort
i noget der ikke er livet
eller en belønning
men bemærk at jeg ved det ikke
og ønsker ingen politiske konsekvenser
af synspunktet
du kan godt styre dig
du har et værksted
du har bestået de prøver du skulle
når du får ferie
tager du fat i den lange ende og slentrer
i noget grønt og blåt
det giver mening
du kender solen
du forstår at nogen har lånt dig en krop
du skal slide op og forlade