Yajun Huang 黃雅君 – Tre digte

Tidevandsbegær

Og jeg kan bilde mig
selv hvad som helst ind
At du elsker mig
At du venter på mig
Du venter kun på mig

Alle mine virkeligheder
symboliserer dig
Livet som en metafor
For dig
Alle veje fører til din hoveddør
En hemmelig vej som
gemmer sig
Gemmer dig for mig
I længslen jeg tillod
Er det regnvejr eller er
det min krops overflod 

Du er mit ståsted 
Min stripperstang
Er begær det eneste du har for mig 
Tager mig, op mod min bagvæg
Jeg mærker alt andet end din kropsvægt
Du kan ikke fordrive mørke med mørke 
Men du er lys der formørker hele mit hjørne

Du har smidt alle dine ting på gulvet
Jeg har lige ryddet op for orden
Du bevæges af dit mellemgulv
Jeg lader dig gennembore mit hjerteshul


Lad ikke min påvirkelighed abstraherer
Din kropsduft jeg absorberer
Jeg er blevet til et kompas og alle mine pile holder stik 
Jeg er blevet til google maps, starter vejvisning til din pik


Jeg længtes
For fanden, hvorfor er det kun dig min krop vil genkendes


Han ser ældre ud
Svag
Jeg får lyst til at trøste ham
Jeg erstatter hans voksen

Lyset dæmpes
Det er sent på dagen
Mændene sætter sig i en
rundkreds
Og begynder at måle pikke

Lyserød, blå, hudfarve og
hvid
Ny cirkel
Blomme agtigt, gele bragt
ind
Jeg er i midten, med små
tegn af lyserød
Deres farve overføres til
mig
Mørkt kælderrum, fyldt
med kød,
hele grisehoveder deler
kroppen op i himmelsk og
jordisk
Jeg presser blommesaft
med mine bare næver
Intet nævneværdigt
blomstrer her

Det bliver endnu senere på
dagen

Jeg venter på farvernes fuldkommen erobring
Og bliver blød som gele,
Bliver formbar og flyder ud i alle hjørner af rummet
Mørke lilla, mørkeblå, mørk hud, grå
Bevidstheden om at blive iagttaget, gør ny form
Gør kroppen elastik
Gør kroppen til deres
Gør mennesket til objekt
Gør rummet fugtigt

Kælderen, våd, vådt af hvad
Koldsved eller savl eller tårer
All of the above blander sig med blommesaften og
gør alle farver til en farve
Brun
Det ser sort ud, her, i den langsomme forsvinden af dagen,
hvor mørket har overtaget
og andre væsker presser sig gennem det nærmeste hul

Han ser mig
Jeg ved at han ser mig
Han fanger mig i øjne, der sætter rammer op for hvem jeg er,
I hvem han er, svagt
Han smager på blommesaften og smager blod
Jeg opgav alt for en lille smagsprøve
Der alligevel ikke kunne sikre min overlevelse
Min befrielse
Min overtagelse

Jeg opgiver mit eget og
bliver kvindehader
Jeg hader kvinder, for at
hade sig selv
Jeg er ikke mit eget
Jeg er alle der ligner mig
Jeg kan ikke trøste ham
Jeg er alle der blev bestemt
til at være i kælderen
Farveløs, opløst, slår dig
ihjel og forgriber mig

Flere bidrag