DRÆGTIG
vinteren kommer og fjerner bakterier så kun
de fineste forbliver
husker du kalejdoskopet med LED-lys
var du et kønt barn
jeg var aldrig
det groede i stuen
nu står jeg med hovedet bøjet ind over vasken og spiser den halve appelsin som du lagde til mig
den slags forbindelser
se vi sover hos dig
altid igen
solsortene er begyndt at komme til haven
står tæt på og brystføder
ind mellem læberne presses de
gennem systemet og ud igen
omvendte børn
havde jeg været
platinblond og hungrende
en sladredrossel en vaselinekælling
hver nat
sluger det
mit eneste ur
(hvordan blev noget ellers virkeligt)
(hvad jeg skal sluge for at spytte ud)
stjæl mig
med digtånde med øjne som bonner
stjæl mig
sommeren er gået
påstår nu ikke at kendes andet end indefra
så stor
så stjernedrægtig
rummene udvides som barnekrop.
***
DET ER ALDRIG VINTER NÅR DE GROR
forår nu
vi bygger rede
og spiser egne æg
og smager halm og skede og
shampoo i læberum
ikke du
bare det
fortællingen om to duer
vedkendelsen af fuglekrop
virkeliggørelsen
jeg åbner nye hjem
jeg vedkender
gletsjeren der gerne må
lægge sig hos mig i sengen
et sanseløst nu
øjnenes retning
føllet
kald mig sølvdronning enespurv fremdriftskælling
jeg skal huske på at vi har hver vores glasboks
jeg skal huske på at mine bryster vokser med anden hastighed end dine
vindruer perler sure æbler
de
dufter som jeg forestiller mig