tema: dialog

Redaktionens motivation

Vores egen inspiration til temaet kommer fra mange hjørner, og vi forstår derfor ”dialog” i en bred forstand.

Dialog er basalt set en samtale mellem to eller flere. Og det kan komme til udtryk direkte eller indirekte i selve teksten gennem opsætning, linjeskift, etc. Blandt eksempler kunne være Peter-Clement Woetmann og Olga Ravn, der begge er gået til teateret med deres poesi. Og i Slagtryk har senest Anne Tscherning Larsen direkte brugt dialog.
Det kan også være to eller flere forfattere, der står bag en tekst eller samling tekster; hvor det kan være synligt eller usynligt hvem der taler og hvordan. Frit Flet er et nyligt eksempel og i Slagtryk er det indtil videre sket i sjældnere grad (men se her).

Forfattere har i tidens løb været ophav til skriftlige korrespondancer. Personlige breve, offentlige diskussioner i aviser, etc. Og forfatteres henvisninger til andre værker i egne værker er også en form for dialog litteraturen imellem. Eksemplerne er utallige, dialogen finder hele tiden sted.

Måske kan man sige, at dialogen handler om det sagte. Og med Mikkel Thykiers trilogi på Gyldendal (”Daglige tale”, ”Godmorgen Columbus” og ”Dit ansigt kommer før mig”), også om kun den ene parts udsagn / henvendelse.
Alligevel kan dialogen også stå i modsætning til monologen, som ikke har samtalen som sin ramme.

Endelig synes vi også, at temaet kan ses som en udvidelse eller fortolkning af Slagtryks feedbackarrangement den 11. februar – hvor samtalen om litteratur danner grundlag for et møde.

Og det er mødet, relationerne, det sagte, som interesserer os i Slagtryk.

Asger Schnack: Dialog

Stine Bork Kristensen: Ida og Vilhelm

Kirsten Nørgaard: De forsvundne boghandlere i Hongkong

Robert Henningsson: Fire dialoger

Hans Karup: Dialog mellem skole og hjem

Anna Møller: Det, jeg mener, er (monolog for to)

TR Kirstein: BABY SAYS HELLO/ GOODBYE

 

Redaktionelt Februar 2017.