Indholdsfortegnelse

Nyheder

Anne Sofie Marelli – Mørket i Marstalsgade & Meditationer

Mørket i Marstalgade

1. december
en ambulance glider forbi vinduet / jeg vågner og tror / at de blå blink findes i vores stue

2. december
en ambulance glider forbi vinduet / jeg vågner og tror / at de blå blink findes i vores stue jeg ryger mine første to cigaretter / jeg har på forhånd bestemt mig for / at græde imens

3. december
jeg ryger mine første to cigaretter / jeg har på forhånd bestemt mig for / at græde imens amalie og jeg køber et filmkamera til lejligheden / vi døber det / mørket i marstalsgade den grønne nøgle til porten og den røde nøgle til døren / orkidéen i køkkenvinduet

4. december
den grønne nøgle til porten og den røde nøgle til døren / orkidéen i køkkenvinduet
jeg er så forfærdeligt glad og fryser hele tiden / så jeg bliver øm i hele kroppen
jeg tager et billede af amalie på toilettet / vi venter de tre minutter / på graviditetstesten hver nat udtænker jeg løgne / om dagen fortæller jeg dem / jeg hiver mine vipper ud

5. december
hver nat udtænker jeg løgne / om dagen fortæller jeg dem / jeg hiver mine vipper ud
vi laver te og hører mine forældres sang / amalie vil vide / om de stadig er forelskede søerne fryser til / børnene leger på de sumpede pletter / jeg savner at gå i folkeskole
en baby sover til middag i gården / naboen kaster op i skåle og tømmer dem / fra vinduet jeg helliger mig himlen og tager billeder af den / når jeg ikke ved / hvad jeg ellers skal gøre

6. december
jeg helliger mig himlen og tager billeder af den / når jeg ikke ved / hvad jeg ellers skal gøre nogle dage går jeg i ring rundt om rigshospitalet / forsøger at holde mit hjerte blødt
jeg smører mig ind i creme / morer mig over / at der findes noget som kaldes / dream pop til undervisning tænker jeg på / hvor mange friske sår der kan gemme sig / i det lille lokale ost har aldrig været dyrt / førend jeg selv skulle betale for det / alder virker konstrueret dagene går med at undlade / at kræve noget / jeg læser en artikel om blomsteretikette

7. december
dagene går med at undlade / at kræve noget / jeg læser en artikel om blomsteretikette femten røde roser / om forladelse / jeg drømmer om udgivelser og indlæggelser
et grønt stræklagen / englen i mit vindue / den vedvarende følelse af sne på skærmen
jeg vil have en og han vil ikke have mig / jeg vil ikke have nogen / ingen vil have mig
en statskundskaber tager mit ansigt mellem sine hænder / kysser mig / jeg sluger mit spyt jeg går fra købmagergade til christiansmindevej til nordre frihavnsgade / efter julegaver
løber ved søerne / sender for mange hjerter og håber / at det en dag vil være tilstrækkeligt

8. december
løber ved søerne / sender for mange hjerter og håber / at det en dag vil være tilstrækkeligt hvis jeg ikke vidste bedre / ville jeg drikke rettelak / stå tidligt op og / forære mig selv lyset ve den / jeg engang skal behandle / jeg vil sidde og misunde dig dine problemer / række dig en gul rose / når du træder ud af min praksis / de siger: der er brug for flere som jer
vi tager på stranden / løber, til vandet når os til knæene / dagen trækker sig ind i sig selv et sted på havbunden ligger en ring / jeg har tabt / navne jeg har glemt / uden at ville det jeg vil make art / not war / jeg vil kunne tøjle mine rystehænder / så de kan blive nyttige mit værelse lugter af søvn / jeg kan høre amalie synge i køkkenet / oh, let the light in



Meditationer

jeg læser / at døve tit formoder / at solen frembringer en lyd / og at de derfor oplever skuffelse / når det viser sig / ikke at være tilfældet / solen som en kerne / solen som et ansigt / solen som et åbent gab / hvor skulle man vide det fra / alt det smukke / man tiltror den


jeg rører ved frugten
på de morgenkolde paller
skraber rimfrosten af
og ligner min mor
hendes yndige rodløshed
du har en smuk krop
fortæller hun mig
og hader sin egen
hun spiser hele citroner, kød
og skræl
og fortrækker ikke en mine
peger ud gennem bilens forrude
på en kornmark
siger: det er guld!
taler om Gud og om
hvilken sorg, det er
at have mistet forbindelsen
til ham.
vi er enige om mange ting
skæver til samme
trøstesløse bygninger
og føler det samme
jeg ser det sådan
at vi er to fugle
som stræber efter det samme:
at være to prikker på himlen
en tidlig morgen for tyve år siden
gylpede hun sin urskam
op i mit næb
og hver dag siden da
er den vældet over sine bredder
som en mave
over sin buksekant


svar ja/nej/ved ikke:
hvis der var tid
til at udrede alle 
misforståelser
sad vi ikke her
men i en vild have
langt herfra.

*
børnehavebørn skrår over plænen
iført gule trafikveste
de synger næsten enstemmigt
jeg holder en låge åben for dem
en dreng ser efter mig
vinker så langsomt
at jeg kan se sørgeranden
under hans negle
*
solen er et betændt øje
der gløder
mens vi sonderer terrænet
en sommerfugl flakser 


i en ølflaske
16 år og metaltræt
lad de andre
om at kloge sig
*
et lejlighedskompleks
støder op til stationen
når man kommer kørende
frygter man kort
at støde panden mod muren
der er fire sekunder
hvor skinnerne hviner og tøjet
hvirvler rundt på tørresnorene
først har man lukkede øjne
så slår man dem op igen
og lever stadig
*
nogle ord har en lugt
andre en smag, andre endnu
har begge
morte, italiensk for død
lugter af råd. smager af brombær

.

en skygge i græsset
fra et uroligt træ

øjne plirrer mod lyset

guldfeber guldregn guldsmede
summer

over et elektrisk hegn

hunden har ikke lært
af bitter erfaring

den snuser rundt mellem tidslerne

letter ben og rammer tråden
med en perfekt bue

seponeringen!

det må være lige oppe over

sur, sur, sur

jeg er på sommerferie
redder bier fra at drukne

deres honning, sød og klæbrig
som spyt

kattedyr i buskene
i min nattesøvn

tilfældigheder

bundet til hinanden
med en tynd lædersnor

en perlerække

babymunden med sit
gummesmil

hvide blomster i gården
en sorgens kurator

brænder kanten
af en appelsinskræl

med en lighter

Jane Birkin dies at 76

da jeg var lille
var min største bekymring
at alle mine tænder skulle rådne

og falde ud

eller at min lillesøster
ville finde
min teaterkniv

den med snydebladet

at hun ville få
en forkert opfattelse
af kniven som koncept

og at hun ville dø af det

ved min skyld, ved min skyld

VED MIN STORE SKYLD

med tilhørende slag mod bryst

i mit hoved er tandlægebesøg og oralsex
forbundne

på sådan en uforklarlig måde. ligesom at
dansk er rød og matematik er blå

forbrødrede, metalsmagende

fælles om noget instrumentelt

har frabedt mig
nyhedsbreve fra Zalando

er der ingen i denne verden
der lytter, når jeg taler?

mine knyttede næver
mod et klinkegulv

mine suk er små rystelser i struben

min mormor har det reneste gulv

jeg forstår ikke, at hun orker

hun er en from kvinde
smuk og klog

med knyster på fødderne
af anstrengelse

hun underviser migrantkvinder i italiensk
jeg vil være som hende en dag

jeg har en tre måneder gammel pamflet i min taske

om skizotypi

jeg bad selv om at blive afsluttet i distriktet,
følte kun vag tilfredsstillelse

kom ud af skydedørene med en recept i
hånden og en fjedrende gang

der tikker en besked ind
om regulering af lejen til oktober

der ryger hele budgettet!

det er ligesom med DSB
en vrede uden modtager må strande
et sted i kosmos

det er måske også en vej til fred

der er træk, havedøren smækker

et firben taber sin hale
af bar forskrækkelse.

Nyeste bidrag

Anne Sofie Marelli – Mørket i Marstalsgade & Meditationer

Mørket i Marstalgade

1. december
en ambulance glider forbi vinduet / jeg vågner og tror / at de blå blink findes i vores stue

2. december
en ambulance glider forbi vinduet / jeg vågner og tror / at de blå blink findes i vores stue jeg ryger mine første to cigaretter / jeg har på forhånd bestemt mig for / at græde imens

3. december
jeg ryger mine første to cigaretter / jeg har på forhånd bestemt mig for / at græde imens amalie og jeg køber et filmkamera til lejligheden / vi døber det / mørket i marstalsgade den grønne nøgle til porten og den røde nøgle til døren / orkidéen i køkkenvinduet

4. december
den grønne nøgle til porten og den røde nøgle til døren / orkidéen i køkkenvinduet
jeg er så forfærdeligt glad og fryser hele tiden / så jeg bliver øm i hele kroppen
jeg tager et billede af amalie på toilettet / vi venter de tre minutter / på graviditetstesten hver nat udtænker jeg løgne / om dagen fortæller jeg dem / jeg hiver mine vipper ud

5. december
hver nat udtænker jeg løgne / om dagen fortæller jeg dem / jeg hiver mine vipper ud
vi laver te og hører mine forældres sang / amalie vil vide / om de stadig er forelskede søerne fryser til / børnene leger på de sumpede pletter / jeg savner at gå i folkeskole
en baby sover til middag i gården / naboen kaster op i skåle og tømmer dem / fra vinduet jeg helliger mig himlen og tager billeder af den / når jeg ikke ved / hvad jeg ellers skal gøre

6. december
jeg helliger mig himlen og tager billeder af den / når jeg ikke ved / hvad jeg ellers skal gøre nogle dage går jeg i ring rundt om rigshospitalet / forsøger at holde mit hjerte blødt
jeg smører mig ind i creme / morer mig over / at der findes noget som kaldes / dream pop til undervisning tænker jeg på / hvor mange friske sår der kan gemme sig / i det lille lokale ost har aldrig været dyrt / førend jeg selv skulle betale for det / alder virker konstrueret dagene går med at undlade / at kræve noget / jeg læser en artikel om blomsteretikette

7. december
dagene går med at undlade / at kræve noget / jeg læser en artikel om blomsteretikette femten røde roser / om forladelse / jeg drømmer om udgivelser og indlæggelser
et grønt stræklagen / englen i mit vindue / den vedvarende følelse af sne på skærmen
jeg vil have en og han vil ikke have mig / jeg vil ikke have nogen / ingen vil have mig
en statskundskaber tager mit ansigt mellem sine hænder / kysser mig / jeg sluger mit spyt jeg går fra købmagergade til christiansmindevej til nordre frihavnsgade / efter julegaver
løber ved søerne / sender for mange hjerter og håber / at det en dag vil være tilstrækkeligt

8. december
løber ved søerne / sender for mange hjerter og håber / at det en dag vil være tilstrækkeligt hvis jeg ikke vidste bedre / ville jeg drikke rettelak / stå tidligt op og / forære mig selv lyset ve den / jeg engang skal behandle / jeg vil sidde og misunde dig dine problemer / række dig en gul rose / når du træder ud af min praksis / de siger: der er brug for flere som jer
vi tager på stranden / løber, til vandet når os til knæene / dagen trækker sig ind i sig selv et sted på havbunden ligger en ring / jeg har tabt / navne jeg har glemt / uden at ville det jeg vil make art / not war / jeg vil kunne tøjle mine rystehænder / så de kan blive nyttige mit værelse lugter af søvn / jeg kan høre amalie synge i køkkenet / oh, let the light in



Meditationer

jeg læser / at døve tit formoder / at solen frembringer en lyd / og at de derfor oplever skuffelse / når det viser sig / ikke at være tilfældet / solen som en kerne / solen som et ansigt / solen som et åbent gab / hvor skulle man vide det fra / alt det smukke / man tiltror den


jeg rører ved frugten
på de morgenkolde paller
skraber rimfrosten af
og ligner min mor
hendes yndige rodløshed
du har en smuk krop
fortæller hun mig
og hader sin egen
hun spiser hele citroner, kød
og skræl
og fortrækker ikke en mine
peger ud gennem bilens forrude
på en kornmark
siger: det er guld!
taler om Gud og om
hvilken sorg, det er
at have mistet forbindelsen
til ham.
vi er enige om mange ting
skæver til samme
trøstesløse bygninger
og føler det samme
jeg ser det sådan
at vi er to fugle
som stræber efter det samme:
at være to prikker på himlen
en tidlig morgen for tyve år siden
gylpede hun sin urskam
op i mit næb
og hver dag siden da
er den vældet over sine bredder
som en mave
over sin buksekant


svar ja/nej/ved ikke:
hvis der var tid
til at udrede alle 
misforståelser
sad vi ikke her
men i en vild have
langt herfra.

*
børnehavebørn skrår over plænen
iført gule trafikveste
de synger næsten enstemmigt
jeg holder en låge åben for dem
en dreng ser efter mig
vinker så langsomt
at jeg kan se sørgeranden
under hans negle
*
solen er et betændt øje
der gløder
mens vi sonderer terrænet
en sommerfugl flakser 


i en ølflaske
16 år og metaltræt
lad de andre
om at kloge sig
*
et lejlighedskompleks
støder op til stationen
når man kommer kørende
frygter man kort
at støde panden mod muren
der er fire sekunder
hvor skinnerne hviner og tøjet
hvirvler rundt på tørresnorene
først har man lukkede øjne
så slår man dem op igen
og lever stadig
*
nogle ord har en lugt
andre en smag, andre endnu
har begge
morte, italiensk for død
lugter af råd. smager af brombær

.

en skygge i græsset
fra et uroligt træ

øjne plirrer mod lyset

guldfeber guldregn guldsmede
summer

over et elektrisk hegn

hunden har ikke lært
af bitter erfaring

den snuser rundt mellem tidslerne

letter ben og rammer tråden
med en perfekt bue

seponeringen!

det må være lige oppe over

sur, sur, sur

jeg er på sommerferie
redder bier fra at drukne

deres honning, sød og klæbrig
som spyt

kattedyr i buskene
i min nattesøvn

tilfældigheder

bundet til hinanden
med en tynd lædersnor

en perlerække

babymunden med sit
gummesmil

hvide blomster i gården
en sorgens kurator

brænder kanten
af en appelsinskræl

med en lighter

Jane Birkin dies at 76

da jeg var lille
var min største bekymring
at alle mine tænder skulle rådne

og falde ud

eller at min lillesøster
ville finde
min teaterkniv

den med snydebladet

at hun ville få
en forkert opfattelse
af kniven som koncept

og at hun ville dø af det

ved min skyld, ved min skyld

VED MIN STORE SKYLD

med tilhørende slag mod bryst

i mit hoved er tandlægebesøg og oralsex
forbundne

på sådan en uforklarlig måde. ligesom at
dansk er rød og matematik er blå

forbrødrede, metalsmagende

fælles om noget instrumentelt

har frabedt mig
nyhedsbreve fra Zalando

er der ingen i denne verden
der lytter, når jeg taler?

mine knyttede næver
mod et klinkegulv

mine suk er små rystelser i struben

min mormor har det reneste gulv

jeg forstår ikke, at hun orker

hun er en from kvinde
smuk og klog

med knyster på fødderne
af anstrengelse

hun underviser migrantkvinder i italiensk
jeg vil være som hende en dag

jeg har en tre måneder gammel pamflet i min taske

om skizotypi

jeg bad selv om at blive afsluttet i distriktet,
følte kun vag tilfredsstillelse

kom ud af skydedørene med en recept i
hånden og en fjedrende gang

der tikker en besked ind
om regulering af lejen til oktober

der ryger hele budgettet!

det er ligesom med DSB
en vrede uden modtager må strande
et sted i kosmos

det er måske også en vej til fred

der er træk, havedøren smækker

et firben taber sin hale
af bar forskrækkelse.

Redaktionelt

november

Jeg begynder for alvor at gørebrug af min tekande / Eg byrjarfor alvor å bruka tekanna mi

Ved redaktør Ditte Stokholm Kær og Gard Augustin

Denne måneds redaktionelle tekst er skrevet i to spor, under samme tittel. Den ene af Ditte Stokholm Kær, den anden af Gard Augustin.

 

Efteråret er kommet med regn og blæst og mørke, det trækker mig inden døre, under dyner i varme trøjer. Jeg begynder for alvor at gøre brug af min tekande, snitter ingefær og citron for at lindre den forkølelse som har ramt mig og så mange andre i denne tid.
Jeg har været ude og besøge min mormor, plukket æbler og pærer fra hendes krogede træer i haven, jeg har tænkt over oktober-æblers særlige duft, det er noget særligt, noget helt særligt, ligesom oktober-sol er noget særligt, måske fordi den er sjældnere, eller er der noget med farven, måske er den mere gylden, gullig?
Jeg har fundet buske med brombær på cykelture og spist mig mæt, jeg kan blive overvældet af efterårets totale overflod, har tænkt over det langt mere passende svenske ord for efterår: höst. Hvilket det vel også kaldes på norsk?
For tiden er jeg dog særlig optaget af det svenske; landet, sproget, litteraturen. Jeg blev lykkeligvis introduceret for Edith Södergran for en del år siden, og har i løbet af få år slidt mit eksemplar af Septemberlyren ned. Men først for nylig har jeg for alvor fået øjnene op for andre stærke svenske stemmer, som hidtil har været totalt fremmede for mig.
  Jeg har læst Birgitta Trotzigs Anima, en af hendes få værker som er oversat på dansk, (jeg er endnu ikke nået til et punkt hvor jeg tør begive mig ud i at læse på svensk, og slet ikke hende), og nu er jeg så nået til en af svensk litteraturs mastodonter, Selma Lagerlöf.
  Selvom Lagerlöf vandt Nobelprisen i 1909 (som den første kvinde nogensinde!) og var medlem af det svenske akademi, er jeg aldrig blevet præsenteret for hende i skolen, kendte hende faktisk slet ikke før jeg selv aktivt satte mig for at opsøge ældre kvindelige forfatterskaber som eftertiden har visket ud. Det er måske bare mig som har været uheldig her, men jeg er i hvert fald virkelig begejstret. Jeg fandt et eksemplar af hendes store værk Jerusalem i mit lokale antikvariat i sidste uge, og jeg har slugt den. Det er den slags romaner som efteråret kalder på, over 400 sider, en storslået slægtshistorie, et fantastisk persongalleri og et vidunderligt tidsbillede af det landlige Sverige i 1900-tallet. At læse den er som at drikke min varme ingefær-te, den glider ned og efterlader en dejlig varm, tilfreds følelse indeni. Måske er det i virkeligheden den, der har helbredt min forkølelse?

 

Eg hugsar fyrste gongen eg la merke til at det var haust. Det hadde vore haust mange gonger, ja faktisk kvart år dei siste uendelege åra; det er haust kvart år, men eg hadde ikkje lagt merke til det: eg hadde køyrt hen over hausten kvart år og plutseleg var det vinter – ingen veg tilbake. Blada fall av trea og det var mørkt heile tida, først til våren fekk eg lov til å leva igjen. Eg har ikkje vore gode venner med hausten: Året har 16 måneder: November / december, januar, februar, marts, april / maj, juni, juli, august, september / oktober, november, november, november, november. Kanskje er eg ikkje like stor fiende med hausten som Henrik Nord, men kjensla held fram: haust, haust, haust, haust, haust.
   Så fekk eg eit klassisk bergensk råd frå bestemora mi. Ho heiter Laila og har berre få gonger sat foten sin utanfor Bergen. Kanskje er det å smørja litt tjukt på, men ho er så bergensk at eg nokre gonger må gjenta ord med skarra-r så ho skal forstå – igjen smør eg for tjukt på; poenget: ho er erke bergensar. Du må belite deg, sa ho. ‘Å belite seg’ er eit bergensk uttrykk og betyr at ein godtek noko, følgjar spelereglane eller aksepterer ei avgjerd. Det fekk meg i tankar: eg belite meg og det enda med at eg aksepterte det som eg ikkje kunne komma utanom: årstidene, hausten, hausten, hausten, hausten, hausten – denne gongen skulle eg belite meg og følgje med haustens reglar. Det var hausten 2019 og raskt fann eg ut av at haust er så ganske behageleg når ein spelar etter deira reglar. Eg gjorde som Ditte: eg byrja for alvor å burka tekanna mi.
Min noko yngre eg tenkte: eg gjær kva eg vil nær eg vil. Eg badar i oktober om eg følar for det, eg er inne hele tida i juli om eg følar for det, eg fordjupar meg, eg har livsenergi, vår-energi, eg har sommarleg lyst og vinterleg stillstand når eg vil! Eg underliggjar meg ikkje vêret, årstidene og sesongane, ikkje faen: eg gjær kva eg vil, når eg vil.
   Det var både hardt og vanskeleg å kjempa imot. Alltid fann eg meg sjølv i vinter for eg gløymde og nekta å legge merke til hausten, men den heldt eg opp. Nå er eg på lag med hausten – eg gjer haust ting om hausten.
  Årstider er ideologi. Dei finst ikkje. Dei er årstidsideologi, årstidshegemoni. Slik seier ei meteorolog til hovudpersonen Tara i Solvej Balles Om udregning af rumfag II. «Hun tænkte mere på dem som psykologiske fenomener. Erindringskoncentrater. Vedtagne stereotyper. Konglomerater af oplevelser og fornemmelser, måske. Folk spørger, om ikke snart det bliver sommar, sjølv om vi er langt inne i juli, bare fordi sommeren er lidt kølig. Som meterolog kan man nærmest blive afkrævet bestemte vejrfænomener på bestemte tidspunkter, sagde hun. […] Som om årstidene er en slags ideer, vi slæber med os.» Bokas hovudperson er fanget i den attende november, tida står stille og i annet bind er ho ei årstidsjeger. Til saman med meteorologen samansett dei ei reiseplan for stader i verda kvar vêret den attende november passar til den årstid det reelt ville ha vore, viss ein skulle samansetja alle årstider på ein dag. Slik får Tara haust, vinter, vår og sommar på ein dag. Seinare i bøkane møte Tara ei gruppe [sorry for spoil] som gjær som hun gjorde: reiser verden rundt etter årstidene. Solvej Balle har ikkje gitt bøkene sine titlar, men eg tykkje at Årstidsjegeren kunne ha vore eit godt namn på boka.
   På same måte som eg heldt opp med at kjempe imot årstidene, slutar Tara [igjen sorry for spoil] å jakta årstida. At årstida ikkje alltid oppfør seg som ein forventar, at ein føle seg snytt av årstida, snytt av hausten er i det minste betre enn å kjempe imot årstida. Men den gruppa Tara møter som gjær sama som henne, jaktar årstida, held ikkje opp. Kanskje ville eg ha vore ein del av gruppa deira om eg vart fanga i den attende november. Men for no er det berre haust, haust, haust, haust, haust.

 

Til sidst skal vi huske at skrive til jer, kære læsere, at vi, udover at drikke te af vores te-kander og læse svensk litteratur (bl.a.), også er i fuld gang med at læse jeres bidrag til vores temanummer om VAND.
  Derfor utkjem der ikkje nokon tekstar i november månad i Slagtryk, men vi kjem til å publisera ei handfull tekstar frå temanummeret i løpet av månaden, både som kompensasjon og som smakebitar.

Slagtryk pdf Oktober 2023

- Seline Rørbech står bag forsiderne i 2023.

Oktober måneds bidrag samlet i en PDF

Læs PDF’en live, eller download den.