Kære læser,
Slagtryk søger lige nu bidrag til vores nye temanummer om vand med deadline for indsendelse d. 15. september. Læs med her for at få en introduktion til temaet.
Vand er forudsætningen for alt liv på Jorden og alt liv er opstået af eller i vand. I geologisk og evolutionsmæssig forstand er vi alle opstået fra den samme ursuppe, og på den rent menneskelige skala udvikles vi alle i fostervand: “Der er tidevand i kroppen”, skrev Virginia Woolf, og senere skriver den australske kulturhistoriker Astrida Neimanis: “Vi er alle kroppe af vand.” Og med dette mener Neimanis alle. Hun skriver i sit hovedværk Bodies of Water: “Min krops hovedsageligt vandede komposition er ikke kun en menneskelig ting. Fra den næsten usynlige gople i Stillehavets benthos til den nambianske ørkens maller, der ligger i vinterdvale i mudderet, fra mangrove til ambrosia, fra gennemløb til billabong til det brusende Niagara; omfavnet mellem fractocumulus-skyer og grundvandsmagasiner, er vi alle kroppe af vand.” Neimanis intention med sin definering af vandig transkropslighed er at kræve en ny etik af os, en ny måde at være ansvarlige og lydhøre over for andre vandede kroppe.
Neimanis omsorg for vand er et interessant perspektiv, i en tid hvor vandet som ressource stiller verden over for en række udfordringer: grundvandsforurening, forsuring af verdenshavene, stigende havniveauer, tørke, oversvømmelser, etc. Vores krops hovedsageligt vandede konstruktion bliver med ét uadskillelig fra økologiske spørgsmål vedrørende verdens vandkriser. Det er en forståelse af kroppen som værende en fundamental del af den naturlige verden og ikke adskilt eller hævet over den; “Strømmen og skylningen af vand opretholder vores egne kroppe, men forbinder dem også med andre kroppe, til andre verdener uden for vores menneskelige selv.”
Vandets betydning i menneskets civilisations- og kulturhistorie er uomgængelig. Vandet, og specielt floden, har en særlig plads i religiøse myter og er ofte noget der skal overkommes eller besværges. Floden: overfloden af vand, der tager liv fra dem, der bliver fanget af den, og giver liv til nye afgrøder og nye livsformer. Myten om en altudslettende flod har en lang historie i litteraturen. Den er at finde i det mere end fire tusind år gamle Eposet om Gilgamesh, i det indiske epos Mahabharata, skrevet 400 år f.v.t, i Popol Vuh, som er mayafolkets skabelsesberetning. Den optræder også i Det Gamle Testamente med historien om Noas ark… Og som med de fleste andre naturressourcer, har mennesket gennem tiden forsøgt at kontrollere og bemægtige sig vandet. Men kan vi det?
Verden oplever i dag i tiltagende grad vandkriser: Hele landområder bliver tørkelagt mens andre oversvømmes, floderne tørrer ud eller går over deres bredder og i takt med at vand bliver en mere og mere knap ressource, bliver et andet spørgsmål pludselig presserende: Hvem har ret til det vand der findes? Og hvordan gør vi regnskabet op?
Temaet vand kan altså forstås abstrakt eller konkret. Det er op til jer. En tekst kan være vandig i sit sprog, ved at flyde og ebbe gennem tid og rum, eller i sin form, ved at blive til is, tø, fordampe og forsvinde. En tekst kan helt konkret udforske vand som element, som stof, som ressource eller miljø. Den kan dykke ned i vandreservoiret, i sumpområdet, flodmundingen, tidevandszonen, eller dybt ned i Marianergraven.
Vi ønsker bidrag inden for poesi, kortprosa eller andre eksperimenterende former. Teksterne må ikke overskride 7 sider. Deadline for indsendelse er d. 15. september og vi modtager kun bidrag på mailen: temanummer@slagtryk.dk
Vi opfordrer alle uanset baggrund at sende ind.
Vi glæder os til at læse jeres bidrag!
Mange hilsner og god skrivelyst,
Redaktionen på Slagtryk
Kære læser,
Redaktionen på Slagtryk brygger i øjeblikket på idéen om at udgive et nyt temanummer på den anden side af sommeren 2023. I den forbindelse vil vi gerne spørge dig: Hvis du helt selv kunne vælge, hvilket emne eller tematik synes du så, det kunne være spændende at behandle med poesi og kortprosa?
I 2021 udgav vi temanummeret Mennesket, Klimaet & Litteraturen, som du kan læse her. Det var spændende at se, hvor forskelligartede bidrag vi modtog, og det afspejler den mangfoldighed af litterære udtryksformer, som vi elsker, og som Slagtryk i årevis har lagt hus til.
Til det kommende temanummer vil vi gerne have dig med helt fra starten af processen, så send os gerne dine tanker og idéer. Hvad skal Slagtryks kommende temanummer handle om? Skriv til os på Facebook, instagram eller send en email til temanummer@slagtryk.dk
Vi glæder os til at høre dine idéer.
Et nyt temanummer er ikke det eneste nye under solen hos Slagtryk. Vi er stadig i fuld udvikling som tidsskrift og motiverede til at undersøge, hvilke nye retninger vi kan drive et tidsskrift for dansk litteratur. Derfor er vi meget glade for at kunne byde velkommen til vores tre nye redaktører. Velkommen til Ditte Stokholm Kær og Gard Augustin som netop er startet og som vil begynde at læse jeres bidrag fra juni. Vi er desuden meget glade for at kunne sige velkommen til Thomas Brender, vores nye grafiske redaktør som skal være med til at udvikle Slagtryks grafiske udtryk. I kan læse mere om den nye redaktion her.
Vi bliver i denne forbindelse nødt til at sige på gensyn til Simone Prehn, der har været redaktør siden 2022, da hun har været så heldig at komme ind på Forfatterstudiet i Bø. Vi ønsker hende alt det bedste og takker for hendes altid dygtige og skarpe arbejde som redaktør. Vi glæder os til at se mere fra hendes hånd i fremtiden!
Mange hilsner,
Redaktionen på Slagtryk
Redaktionen på Slagtryk er glade for at kunne præsentere Seline Rørbech, vores nye forsidekunstner for 2023.
Seline Rørbech er født i 1996 og opvokset på Vesterbro. Hun har en baggrund som kunsthistoriker og er optaget af forbindelser mellem sprog og visualitet, litteratur og billedkunst. At tegne er for hende en måde at opbygge universer ved at kortlægge og forvandle det mylder af indtryk, som verden er. Hun arbejder med at skabe brudflader mellem virkelighed og fantasi og samler på slyngede former, forvrængede drømme og små rum i genstande, der kan fungere som afsæt for forestillingsevnen – fra stikkontaktens sorte huller, der ligner portaler til andre verdner, til det katedrallignende rum, der gemmer sig i en overskåret fennikel.
Derudover vi vil også gerne starte året med at takke Statens Kunstfond.
Som tidsskrift kan det være vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at klare sig uden støtte. Det gælder både jeres lyst til at læse os, og for at det skal være muligt, sende bidrag til os. Den tillid der finder sted i redigeringen mellem redaktion og forfatter. Intet af det tager vi for givet. Derfor er vi glade for at vi med Statens Kunstfonds støtte hver måned kan honorere en udvalgt bidragsyder med 2500 kr.
Det vil vi begynde på fra februar måned og året ud.
Tak for alle de bidrag vi allerede har modtaget i dette nye år.
Vi glæder os over støtten, fra alle kanter.
