Bidrag

Noor Qambar – 2 digte

Beder i en uendelighed

om barmhjertighed efter døden,

beder fem gange

efterfulgt af flere bønner,

syndsforladelse over

så mange år,

gud i alle hjørner af hjemmet, gud

på alles tunger, fordømmelse,

gudsfrygt og

bønnerne der når himmeriget,

for at nå jomfruhuden,

for at nå jomfruhuden,

ofres tiden for at stå stille

ved bedetæppet,

stående, jamrende, sukkende,

stønnende

skøn jomfruhud

folder sig ud som et hvidt

lagen,

og at opnå huden som

sin egen,

erobre huden som

sin egen,

og alle børnene

afstraffes for

gudsfrygten,

og alle børnene

afstraffes for

gudløse tanker,

bønnen er påtvunget,

himmeriget påtvunget,

syndsforladelse

i en pøl af frygt,

barndomshjemmet rystende

i dets fundament,

og børnenes hænder

emmer af vrede,

kaster sig på hinanden, kaster

sig på andre børn,

vreden emmer,

gudsfrygten fylder i

dit blik.



Hud hud,

brunlig hud,

er vores hud forstyrrende,

forstyrrende for normen,

forstyrrende for dem,

de,

dem vi kender,

hvem?

hvid hud (?),

se os give slip,

slip på vreden,

se vores hud avlet af

vold,

huden med arrene,

se vores hud,

vi blotter huden,

se den!

arrene ned ad armene,

se, huden er et landskab over vold,

årtiers vold,

volden påført,

volden internaliseret,

os med volden,

os der blev efterladt

i skam, i vrede,

huden brunlig

i lyset,

gylden i lyset,

se!

huden er et landskab

over uduelig vold,

du arver huden,

du arver vreden,

du arver hadet,

se den udholde sig,

bliver den påført,

påfører os hadet,

efterlader os uden liv,

se os give slip,

huden er forfædrenes,

kan du trække huden tilbage til

hjemlandet,

for at skåne dig for huden?

Fedja Wierød Borčak – Katrinedal

 

1.

I dalen kommer løvspringet

to uger senere end i nabobyerne.

Regnen er harskere

og bilerne kører hurtigere.

Det folk udefra ikke ved er at her:

får man øje på ting. 

 

2.

Regnen for eksempel. Bilerne.

Man ser dem rase ned i dybet.

Mens regnen går til grunde i munden på

mus, heste og orme,

skynder bilerne sig tilbage op ad dalvæggen.

Ingen vil dø her,

og jeg giver dem lov til at rejse i fred.

 

3.

Må Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter

og jeres tanker

i læ for mig.

 

4.

Der er en vilje i Katrinedal,

der kunne kvæle eller skære

mænd, der kører igennem Katrinedal.

Men de er i bil, og der er ingen våben ved hånden.

 

5.

Det er der ingen, der ved;

det er der ingen, der kan vide.

 

6.

Der løber en stor ulv, fra os, forbi ridebanen

og videre op mod marken ved vandrerhjemmet.

 

Den er her nu, nede ved hestene.

 

7.

Børnene sidder i deres gynger,

og jeg fortæller, at jeg har set en ulv i dag.

Unysgerrige, ramt af solen ser de ud over det enkle.

Jeg prøver i stedet at forklare dem om døden,

og at de to er det forgængeliges ophør.

At de er kommet hertil, til Katrinedal,

for at vise, at krigen er slut.

 

8.

Det er der ingen i børnehaven, der har brug for at vide.

Ulven, nåden, freden: vores hemmelighed.

Silas Belli – Udenom systemet: Sætninger fra en forhørskomedie

    [30 minutter]

 

Er jeg arresteret?
    Regler og rettigheder
Hvidt forhørslokale, hvide papirer på bordet
Bord og stole placeret som rekvisitter
Hvad er sigtelsen?
    Forstår du dem, forstår du dem?
    Hvad jeg læste for dig?
    Det er din chance!
100 år ubetinget, måske mere med tidligere domme . . .
Er jeg arresteret?
    Ja
Tilbage til min stille celle,
Jeg taler ikke med systemer

 

    [4 timer]

 

Samme hvide forhørslokale, flere hvide papirer på bordet
Systemet sættes stille og roligt i scene
    Er du klar til at tale nu?
En dobbelt espresso og en friskpresset appelsinjuice, tak
    Voldsom forbrydelse
    Kroppe til højre og venstre
Jeg taler ikke med systemer
Vi har aldrig været venner
Du er ikke min ven
Du vil have dum tilståelse
Du får ikke en tilståelse
Ingen beviser
havde hundene i hælene og systemer i mit ansigt
Ser mig, kom her, hvad så –
Nej du skal ikke læse det for mig igen
Tak for kaffe og juice
    Regler og rettigheder
Forstår dem ikke
Mere kulørte end før
Meget avantgarde lige pludselig
Forfærdeligt forsøg på at få mig i fælden
Få mig til at gå direkte i hundene
    Fortæl mig historien
Nej
    Du sagde du ville tale
Det har jeg gjort
    Nej
  Fiktioner
    Du har ikke sagt hvad der skete i går
Hvordan har jeg ikke sagt hvad der skete i går
    Det har du ikke
Hvordan har jeg ikke
    Ok stop, for mange fiktioner
    Fint, helt fint, men vi holder dig stadig
Tydeligvis uskyldig
Har været her for længe
Tydeligvis ingen beviser
Hvad evigt, jeg takker for kaffe og juice
Tilbage til min stille celle tak

&nbsp

    [8 og en halv time]

 

    Regler og rettigheder
Ja forstår godt hvad du læste
Endnu en dobbelt espresso og en friskpresset appelsinjuice, tak
    Det er på vej hr.
    Jeg har beviser
Hvilke beviser
    Beviser for forbrydelsen,
    Du siger alt godt – så fortæl mig forløbet
Hvilke beviser
    Vi mangler kun få beviser
Hvilke beviser
    Giv mig noget, du får noget
Hvilke beviser
    Du har ikke hjulpet
Hvilke beviser
    Vi skiftes, vi skiftes
Hvilke beviser
    Kom nu det er som en spil
Alt jeg siger kan og vil blive brugt imod mig
    Alt du siger kan jeg også sige til nogen der kan hjælpe dig
Regler og rettigheder meget abstrakte nu
    Sommerfugle, blomster, årstider, stjerner og måne og sol, virkelig mange penge
Det betyder jo bare lort
Jeg er færdig, tak for kaffe og juice
Snakker for en croissant med skinke og ost

 

    [11 timer]

 

Endelig, det tog sin tid
Endnu en nat i arresten
Ikke mere pis med hundene eller systemerne
Tilbage på vejen jeg kom fra
På vej mod den uendelige stilhed
Får jeg mon nogensinde en croissant med skinke og ost?

ESTHER HALVGAARD – MOSEDIGT

I.


hud så hvid, Sigrid
selvom du tror det, er jeg ikke din ven
jeg er her ikke, jeg lytter ikke til dig
selvom du flyder ud over mig og jeg ville ønske jeg kunne
beskrive dig, men mine beslutninger er altid forkerte
så i stedet for går du over græsset og ud i det grå
jeg ved ikke om du kommer igen
jeg vil give alt tilbage
utilgængelig morgenbro, moseben
for et minde uden dig er et minde
grædepil, ramsløg blomstrer ikke om sommeren
et minde der hives ud, som forlader stien og aldrig kommer hjem


II.


jeg mistede noget da jeg gik i mosen
der var noget, som disen tog fra mig
som sivene rev ud af benene
og det har ikke noget med dig at gøre
det var tidevandet der trak mit blod med sig
dit navn er en pen
jeg ikke vil føre
mit navn er en klat på bænken
mit navn er en ring
mit navn efterlades, men det er dit som forsvinder

Ulla Bruhn – Som cirkler i cirkler / Som en sang i kaos

Alle cirkler mødes en dag
alle cirkler er runde
hvorfor bygger vi veje lige
og mursten firkantede
når alting kommer
af cirkler
jeg forstår ingenting
med runde øjne ser jeg mig omkring

en cykel har to hjul
biler kører på fire
rattet er rundt
karussellen følger cirklen
vi lever på karussellen
jorden er rund
vi hænger fast selv om vi står på hovedet
flyet flyver rundt
og
båden sejler rundt
gravide er runde
bolde er runde
huse er som regel firkantede
visidder i rundkreds om det runde bord
boremaskinen borer runde huller
malerier er sjældent runde
hvorfor egentlig?
er det fordi vægge er firkantede og flade
film ses på fladt lærred
gør det oplevelsen flad
hvad vej flyver lyden
flyver den rundt
eller zigzagger den
når blodet løber i kroppen
er det så en i cirkelbevægelsens
genbrug
igen
og igen
rundt som ekko
et strikketøj begynder et sted og slutter et andet
det bliver aldrig rundt
blødt
er blod blødt
rundt
cirkelformet
er hjernen
et tankeorgan
en computer
der optager næring
fra solen
har tanker cirkler
drejer de rundt om sig selv
i mønstre der ligner
blå anemoner
jeg siger ikke naturen er vild
naturen har former
vi ikke kender
endnu
måske lærer vi dem aldrig at kende
hvis vi bare lyttede
rundt
men støj fylder mere
runde bløde former dør
dyr dør
årringe
skrumper
smukke runde vanddråber fylder havet
indtil det fordamper
dør
vi
af alder
eller fordi
vi ikke levede
rundt
omsorgsfuldt
stille
stærke.
Måske er det muligt
hvem ved
hvordan
de fleste spørgsmål har flere svar
cirkler
cirkler rundt.
ender med cirkler.
genopstår vi?
Som en sang i kaos
en stilhed
midt på strøget
storbyen
damper
støvet er salt og tørt
halsen snøret sammen
hurtigløberens
uro
hjerteflimmer
står ved stoppestedet
hvad var der at se
hvad var der af tanker
et tomt lysthus
sort asfalt
fliser
lygtepæle
ærligtalt ingenting
ingenting og
alting fylder forkert
skævt
røvsyge colaflasker
slikposer
chips
pizza
jeg æder og drikker
mens tiden går
rådhusuret
slår slag
også i dag.
på den måde
ved jeg ikke
om jeg kan klare
at være
her?
på bunden på toppen
i midten
af cirklen.


byg en by
dræb en frø
eller
byg en by
og husk frøer
har brug for vand og insekter.

Marcus Agerschou-Jensen – 6 digte


Inspireret af Nanna Storr’s Bøgetid


1.


Liget er sort og smurt ind i tørvemos

det er ældre end alt der lever


skjult i mosen


så snart det lå på overfladen

begyndte en kragefugl at punktere huden med sit næb


piletræets blade skjuler skaden

dækker den unge krop som et sørgeflor



2.


Der er ikke nogen

gravsten


kroppen er ikke bygget til at hedde noget


heden er der hvor sproget går hen for at dø


skelettet blev ædt af vandet

men de bløde dele hænger sammen endnu



3.


I vandet

bliver kroppen sin egen kiste


mosen giver sjældent

sine gaver tilbage


begraver dem i tørv og klister


4.


Lagt i fosterstilling

ligner kroppen et spørgsmålstegn


fødes


så snart luften rører ved huden

starter tiden


der er helt stille

og de foldede hænder rådner i solen



5.


Skaderne graver

i maven efter korn


et halvfordøjet

kernehus


6.


Et barn leger ved vandet


ridser sit navn

ind i blodbøgen


fra bredden kan man se

lyset synke ned i mosen



                                          Der er ikke noget åndedrag

                                                           i sproget



                                                    kun det der står

                                                             tilbage