Anders Nissen Bonde: Bindevævet

Bare at være en stor klump bindevæv, at vælte rundt i sig selv som havet i havet, luften i luften, mørket i mørket, barselsflåd, det skriger at du kun lige hænger i som en snotklat på en vinduesrude, at du famler febrilsk efter noget som du aldrig kan finde, at du har mærker efter det halsbånd som du bliver trukket i, brandsår efter de gløder som du må varme dig ved, at kravle og bore i dine epiblemskjolder, forvridning, bare at være en stor klump dum bindevæv, det skriger at du udhules som grå substans, at du må ernæres ved follikler der brister, at dine læber er fugtige af den amnionvæske du drikker, bare at være en stor klump rullende bindevæv, gennem kødhinden trækker solen trabekler over himlen, at du ligger og spræller i bunden af femten lag våd betændelse, den gule farve som efterårets skovbunde, udvækster, bare at være en stor klump bindevæv, det skriger at du er fanget i din minutvolumen, at du bundet til dit åndedræt, bindevævet gnasker i navlestrengen, det spørger hvem fanden du egentlig tror du er, knoporme, bare at være bindevæv uden højere funktioner, splinter, alger.
 
 
 

Flere bidrag