Regnen smelter på tungen,
smager af gamle søer.
Den lander i øjenkrogene,
drypper fra næsetippen,
hviler sig som en let hånd
i nakkehårene.
Pytterne vender himlen om,
lægger den under skosålerne,
fortidens spejl smiler op
lader den briste i mønstre.
Vinden skubber regnen ind i munden,
blander den med åndedræt,
en let glædesfyldt eftersmag.
Skyerne driver lavt,
siver ind mellem skuldrene,
ud gennem albuefolderne,
løfter sig igen
uden at tage noget med.