Anna Norup Lindblad: To digte

At søge museumstilflugten

Det er svært at kigge på malerier
      når væggene rundt om er tomme
bare. hvide
     så jeg kigger altid på rammen.
så må jeg da fange et
eller andet , helt.
i blandingen af empiri og poetik
sagte saglige sataner
hop ned fra rammen og ind i malerierne
så det blot. er. noget
   vi andre kan beskue
Åh nej dog
nu lukker gulvene sig op
som de gjorde da
.vi var små.
og vi løber
ud af museet
på den knirkende træbjælke
der akkurat er tilbage
sindssygt at løbe og springe fra
på så smal en sti, for så
at lande
på tung marmor
udenfor lettet
går vi derfra
han har set malerier, hun på rammer
og nu brændes en af solen ved de første
tunge skridt på tung maling
på de første dage i et forår
der måske aldrig ender
med at være i
     min. alt. for evigt
 sarte hud.
 
 
 
 
 
 
Jeg har nogle små problemstillinger, som jeg hænger på mine cigaretter.
De større hænger fast et andet sted og kan ikke helt finde ud af om det er fuglene.

lige oppe over mit hoved
eller sidder de i kirketårnene
er det dem, der irrer dem
grønne
sådan matte grønne
men jeg prøver lige at kigge
efter. eller
før det var sådan
troede jeg ikke det kunne findes sådan reelt.
men hænger.
og jeg har lagt mærke til skyerne
de indeholder det også
på de hvide
af dem
der ikke fyldes helt op.
Jeg prøver.
kranerne drejer sig for at følge med
under fuglene
står man oppe
så sår man
sårer man sig
hvis ikke. Man lader sig lave mursten
for der mangler altid mursten
til alle de huse
røde, hvide eller gule
kan kranerne brænde mursten på samme. vis
vis hvordan.
også sådan at fuglene kan bygge reder
Jeg kigger.
fyldes med endnu en problemstilling. stilling til
at tage. sig i
at kigge lidt for længe op.
prøver at sætte et punktum til et mellemrum.
med plads til en start på nogle anførselstegn.
men det irrer.
oppe. i mit hoved
i de kirketårne skal jeg en dag klatre op.
og så hænge lidt,
tale med fuglene
og kaste mursten.
 
 
 

Flere bidrag