Anne Sofie Marelli – Mørket i Marstalsgade & Meditationer

Mørket i Marstalgade

1. december
en ambulance glider forbi vinduet / jeg vågner og tror / at de blå blink findes i vores stue

2. december
en ambulance glider forbi vinduet / jeg vågner og tror / at de blå blink findes i vores stue jeg ryger mine første to cigaretter / jeg har på forhånd bestemt mig for / at græde imens

3. december
jeg ryger mine første to cigaretter / jeg har på forhånd bestemt mig for / at græde imens amalie og jeg køber et filmkamera til lejligheden / vi døber det / mørket i marstalsgade den grønne nøgle til porten og den røde nøgle til døren / orkidéen i køkkenvinduet

4. december
den grønne nøgle til porten og den røde nøgle til døren / orkidéen i køkkenvinduet
jeg er så forfærdeligt glad og fryser hele tiden / så jeg bliver øm i hele kroppen
jeg tager et billede af amalie på toilettet / vi venter de tre minutter / på graviditetstesten hver nat udtænker jeg løgne / om dagen fortæller jeg dem / jeg hiver mine vipper ud

5. december
hver nat udtænker jeg løgne / om dagen fortæller jeg dem / jeg hiver mine vipper ud
vi laver te og hører mine forældres sang / amalie vil vide / om de stadig er forelskede søerne fryser til / børnene leger på de sumpede pletter / jeg savner at gå i folkeskole
en baby sover til middag i gården / naboen kaster op i skåle og tømmer dem / fra vinduet jeg helliger mig himlen og tager billeder af den / når jeg ikke ved / hvad jeg ellers skal gøre

6. december
jeg helliger mig himlen og tager billeder af den / når jeg ikke ved / hvad jeg ellers skal gøre nogle dage går jeg i ring rundt om rigshospitalet / forsøger at holde mit hjerte blødt
jeg smører mig ind i creme / morer mig over / at der findes noget som kaldes / dream pop til undervisning tænker jeg på / hvor mange friske sår der kan gemme sig / i det lille lokale ost har aldrig været dyrt / førend jeg selv skulle betale for det / alder virker konstrueret dagene går med at undlade / at kræve noget / jeg læser en artikel om blomsteretikette

7. december
dagene går med at undlade / at kræve noget / jeg læser en artikel om blomsteretikette femten røde roser / om forladelse / jeg drømmer om udgivelser og indlæggelser
et grønt stræklagen / englen i mit vindue / den vedvarende følelse af sne på skærmen
jeg vil have en og han vil ikke have mig / jeg vil ikke have nogen / ingen vil have mig
en statskundskaber tager mit ansigt mellem sine hænder / kysser mig / jeg sluger mit spyt jeg går fra købmagergade til christiansmindevej til nordre frihavnsgade / efter julegaver
løber ved søerne / sender for mange hjerter og håber / at det en dag vil være tilstrækkeligt

8. december
løber ved søerne / sender for mange hjerter og håber / at det en dag vil være tilstrækkeligt hvis jeg ikke vidste bedre / ville jeg drikke rettelak / stå tidligt op og / forære mig selv lyset ve den / jeg engang skal behandle / jeg vil sidde og misunde dig dine problemer / række dig en gul rose / når du træder ud af min praksis / de siger: der er brug for flere som jer
vi tager på stranden / løber, til vandet når os til knæene / dagen trækker sig ind i sig selv et sted på havbunden ligger en ring / jeg har tabt / navne jeg har glemt / uden at ville det jeg vil make art / not war / jeg vil kunne tøjle mine rystehænder / så de kan blive nyttige mit værelse lugter af søvn / jeg kan høre amalie synge i køkkenet / oh, let the light in

Meditationer

jeg læser / at døve tit formoder / at solen frembringer en lyd / og at de derfor oplever skuffelse / når det viser sig / ikke at være tilfældet / solen som en kerne / solen som et ansigt / solen som et åbent gab / hvor skulle man vide det fra / alt det smukke / man tiltror den

jeg rører ved frugten
på de morgenkolde paller
skraber rimfrosten af
og ligner min mor
hendes yndige rodløshed
du har en smuk krop
fortæller hun mig
og hader sin egen
hun spiser hele citroner, kød
og skræl
og fortrækker ikke en mine
peger ud gennem bilens forrude
på en kornmark
siger: det er guld!
taler om Gud og om
hvilken sorg, det er
at have mistet forbindelsen
til ham.
vi er enige om mange ting
skæver til samme
trøstesløse bygninger
og føler det samme
jeg ser det sådan
at vi er to fugle
som stræber efter det samme:
at være to prikker på himlen
en tidlig morgen for tyve år siden
gylpede hun sin urskam
op i mit næb
og hver dag siden da
er den vældet over sine bredder
som en mave
over sin buksekant