Sprog forlader mig, som cikader
at sidde ved havbrus under tørre grene
dit smil, søster, appelsinsaft ned ad hagen
sprøjtet rundt hele dagen
solskoldning, far der råber
skodder sin sidste marlboro
asken spreder sig i det azurblå vand
røde maver stirrer på os, søster
under oliventræerne vokser grønne fallossymboler
i deres rug hænder
hvilket sprog tåler barndommens sommer?
under en storm stablede vinflaskerne sig op
henne i hjørnet, hvor du sad og tegnede, søster
hans og mors øjne stødte i hinanden
luften omkring bordet var elektrisk
vi forstod at flaskerne var et bjerg
som vi stod overfor, søster
jeg spinder, som den edderkop du bad mig slå ihjel, søster
alle sande ord er saltplettede
et med klippelandskabet vi hånd i hånd
så forsvinde fra færgens udkigsdæk
husker du det?
sproget brummede, som en motor, søster