Bidrag

Anne Katrine Bagai: Ingen titel

malker du tosomheden finder
det her nogensinde en form hvor vi
kan plukke os fra bælg
lille epos hvem hersker
dronningen af alle køkkener
dronningen af dit spar klø klø dig gerne
det mest romantiske ligger lige for dine fødder
men alt du kan synge er en usammenhængende rebus
kaste op på et unisex toilet i en madhal
kan vi spole fremad og ud i det åbne
samvittigheden sidder løst hænderne de vil slås
er det de små plisserede øjne i hendes ansigt
gør det at alting gløder piskeriset
drømmen om at en ballerina vender
sig i fløden og spinner i stedet for hårdt metal
drømmen om et par velproportionerede ben
en vinter som kun indeholder frost og svært trukne åndedræt
drømmen om at ligge i solen at de spiller
fransk musik på sådan en forfærdelig måde
je crois je pleurer je crois mon amour
drømmen om en kærlighed som en forstoppelse
har sat sig fast hun bløder som en lille tæve
blachman hvisker slik min skaldede isse jeg har
altid set diagnoser som en alternativ form for musikalitet han
slikker sig selv ren for lort og lægger sig i kurven igen
hvad skal vi regne med
en form for orden til sidst hvis du er god til
at lave en jeg kan kun være
en lille skorpion fæstnet i sten
jeg har valgt at være her fordi det var det letteste
valgt at være kvinde fordi
det var det eneste jeg var
så står man der hyperventileret på unisex lokum
og er bange for at den knyttede hånd i lommen
på manden stikker sit ansigt frem at skuldrene
ryger opad og ud i de åbne
alle de mænd alle de kvinder
deres måder at vågne på i forskellige koreograferede suk
i sengen langsomt liste sig ud
nu er der bare det her hjerte der banker
uregelmæssigt taktfast imod noget
det gerne vil nu bare en ryg der ligger eller en
hånd der ligger ligger ned
 
 
 

Anna Hechmann Knudsen: Sortplettet blåfugl

Langs med væggene står aviser og reklamer i høje stakke. Som storbyens højhuse hæver de sig over gulvet og søger mod himlen. Gulnet af tobaksrøg og afbleget af solen forsvinder ordene ind i papiret. Sværme af dansemyg samler sig i solstriben fra gardinets åbning. Lyset hopper i øjenkrogen. På gulvet ligger Holger. Han er krøbet ind under væg til væg tæppet. Gul lim og skumgummikrøller sidder fast i hans hår, der omkranser den grå måne. Det ringer på dørklokken. Lyden presser ham langsomt ud ad sit skjul. Han klasker rundt på kakkelbordet efter sine briller. Rammer en tallerken med en halvspist smørkage. Brilleglasset mangler i den venstre ramme. Det tilbageværende glas fremkalder en sortplettet blåfugl flaksende i dødskrampe. Stoppenålen gennemborer dens bløde bulede krop. Fastnagler insektet til ansigtets korkplade. Han går som en muldvarp i sine gange. Kryber imellem avisrækkerne. Et øjeblik, råber Holger mod hoveddøren. Drejer ind ad døren til badeværelset. Spejlet fanger hans ansigt. Deler det i to og pletter det med kalk. Gulgrønne koraler vokser i vasken og i wc-kummen. Vandhanefluerne letter og en lille grøn plante vokser op ad afløbet. Hånden er fugtig og pillerne klistrer sig fast på den. Med en let bevægelse banker han dem ned i mundhulen. Synker og hoster. Klumper af piller sætter sig fast omkring svælgets åbning. Bag mandlerne. Han skraber resterne fri med en finger. Det løber varmt ned imellem fingrene. Opløste piller, galde og sorte tråde af gammelt blod. Han leder efter en ny doseringsæske i skabet over vasken. Dørklokken bliver holdt inde. Han er svimmel. Tænder for vandhanen og forsvinder ned i afløbet.

Hjertet slår skævt og fylder rummet med sine slag. Kaninungen ligger helt stille i hans hånd. Den er varm og våd under maven. Den presser sin krop ned i hånden. Han stryger den langs de korte sorte ører. Forsøger at trække vejret helt stille i sit skjul. Holder det inde og puster forsigtigt ud. Runde lorte triller ud imellem fingrene og efterlader sorte streger på den hvide T-shirt. Sneen lander i vindueskarmen. Han læner sig ud og ser op igennem fnuggene. Puster til dem så de krymper sig som plastik på kogeplader. Bliver til dråber, der løber ned ad hans hænder. Den grå jord forsvinder under ham, og han svæver opad. Op imellem de lodne fnug. Er en nyfødt fugleunge med stive vinger uden flyvefjer. Nogen råber i blæsten. Han tumler rundt i brændingen, han er fem år. Får vand i munden. Trækker rykvis sin fuglekrop op på stranden. Ligger der og tørrer i sandet. Solens skarpe lys på de lukkede øjne. Det er helt rødt derinde. En skygge i det røde. En stemme, der råber hans navn Holger. Han rejser sig fra det varme sand og går ned i vandkanten. Fylder vand i små farvede plastikspande. Borer dem ned i sandet så de ikke vælter. Putter stemmerne derned. Skubber dem ned med plastikskovlen. De bobler og sprutter, men deres stemmer undslipper ikke vandspejlets lydmur.
 
 
 
 
 

Rasmus Halling Nielsen: Regnskab

FORTÆLLER OM DENGANG                    nat hvert 
          niende år                 afholdt  vi   ofring som var 
          en fælles fest           han fortæller endvidere                   
          at man der ofrede ni eksemplarer af hver 
          dyrearts hår og blod                  herunder også 
          mennesker      ligene blev hængt op i en hellig 
          lund

du taber det her

ingen udeblev fra disse blót                   og alle 
          skulle sende gaver til kongen som havde 
          antaget lederrollen og måtte købe sig fri 
          for som værre end nogen straf   skulle han 
          denne gang med livet    han betalte med livet
 

du taber det her og det gør ingen forskel
 

du arge daare!’ 
          saa ilde du der mod mig gjorde^ 
          nu er vi skilt dermed tillige 
          äed knoglerne rig
 

du taber det her og det gør ingen forskel –– lige meget 
          hvor lidt blod du har

som en form for ofring      thi kendes fra en række 
          overleveringer                   om forbrydelsernes 
          konge                   at man som en ven af 
          guderne eller andre overnaturlige væsner   
          opnår deres vilje      på områder som i styrke     
          af dårligdom by proxy sender folk på gaderne 
          med sult ned gennem sig       og samtidig    
          dekorere ofre af bizarre krige     på begge 
          fronter     med billigt glimmer     det er 
          beslægtet med forføre tilbagestående dyr

du taber det her og det gør ingen forskel –– lige meget 
          hvor lidt blod du har tilbage er det ikke nok nu

bluozan betyder vi påkalder med besværgelse og 
          bluozan ofre

bluozan       bluozan         bluozan 
          bluozan at vi bad for frihed      og fred     
          bønnen var bluozanbluozan tag helbredet                   
          fra mennesker som tror de er guddommelige 
          magter og udødelige; værre endnu skabere af 
          en verden i balance    at de dog bare ville blive 
          kvalt i deres eget opkast     at der dog bare ville 
          sætte sig splinter fast i deres tarme

du taber det her og det gør ingen forskel –– lige meget 
          hvor lidt blod du har tilbage er det ikke nok nu –– 
          for det du siger er kun en måde leve på andre

med sin  vilje ‘ 
          halshugget blev han
          blev lagt paa stegle og hjul  
          og så blev han fylde i pynt
 

du taber det her og det gør ingen forskel –– lige meget 
          hvor lidt blod du har tilbage er det ikke nok nu –– 
          for det du siger er kun en måde leve på andre  x  du 
          kan ikke tro på det du står for
 

billedet af røde tråde der løber som et visir af 
          tilfældig trafik    ned over deres hager for så at 
          blandes med fedt og savl

du kan ikke tro på det du står for –– det giver ingen 
          mening

 

højdepunkt indtraf da deltagerne samledes omkring bluozan
 

du kan ikke tro på det du står for –– det giver ingen 
          mening –– det tænder en fest inden i mig når jeg 
          tænker på alle de mulige smertefulde dødsårsager jeg 
          drejer din krop og sjæl gennem
 
normalt lå vores stemmer godt pakket ind under 
          træernes bark    de huskede beds                  
          hvor ofringerne kunne hænges op i 
                 særlige bygninger centralpladser for studier  
          om         selve     bluozan  bluozan  og kalma 
          kaalalm

exorkismos exorkizein                 forbande                   
          af exis og horkos ministr ministr orne kaldet 
          djævel – eller dæmon – uddrivelsen

på dagen de døde alle sammen blev de løftet op af 
          sygesengene opbevaret i et                   i hus af 
          glas

du kan ikke tro på det du står for –– det giver ingen 
          mening –– det tænder en fest inden i mig når jeg 
          tænker på alle de mulige smertefulde dødsårsager jeg 
          drejer din krop og sjæl gennem x velkommen til det 
          helvede du nu x
 

der slog sine rødder i muldens kæbe

alle glædessange blev sunget alle kryds af røde kridt

løb
 

blodet fra oksen     skummede  i kanderne                   
          alle vores ønsker om helvede for dem stod 
          skrevet på hænderne hjertet maven fødderne 
          panderne vores og deres og badet blev for dage

hávamál  hávamál har hávamál lavet en mulig 
          systematisering af et hávamál blodrituals 
          struktur gentagelsesmønstre

fadlan hávamál fadlan hávamál fadlan hávamál 
          fadlan hávamál

det var tungen på dem

der raadgav folket 

flaae det fredelige ned 
          og tage den guld der holdt det
 

bønne nåede dem aldrig

deres bønner når aldrig frem heller

fadlan hávamál fadlan hávamál fadlan hávamál 
          fadlan hávamál

fadlan hávamál fadlan hávamál fadlan hávamál 
          fadlan hávamál

det da vared’ ved uden vende  
          og vi svared’ deres naade saa  
          men under ville flaae det ned   
          det gaae siden hure det maa 

normalen var at vi var i krig og på togter

langt ude   i verden    før en kyst der kunne være 
          hvor som helst    som hvilken som helst    
          bøgetræerne   kunne være hvor som  helst 
          falder ned i og fordobles    det findes ikke         
          det har aldrig fundet sted
 

flammer slikker deres skind

den person                   der udfører en voldens 
          værk      denne   bylt af sygdom indefra og ud     
          vil modtage  formler og besværgelser                      
          fadlan hávamál fadlan hávamál fadlan hávamál 
          fadlan hávamál

fadlan hávamál fadlan hávamál fadlan hávamál 
          fadlan hávamál

   de gaae med kongen fede luft 

som vi tager det vi vil;

flaae dem ned  
og lade saa lykken komme til  

de har redet os til på tur

og pisket mærker blaa
          hvor farverigt smæld sjunge gale  
          hvor mulden klar vil staa 

bedas de temporum ratione fortæller  bedas de 
          temporum ratione fortæller 

du må undskylde min mangel på forståelse  du må 
          undskylde at jeg prøver at tjene penge på din død 
          ministr ministr

smagte det godt dengang du fik stukket den vin op i dig 
          som vi alle sammen græd ned i

månefaser senere en forskel

fred
 
 

blŏzan eller pluozan           sammenhæng                   
          og dets tidligst kendte betydning ser ud med 
          besværgelser  blŏzan eller pluozan
 

blǣdsian og blēdsian blōðisōjanan      dette ord 
          betyder noget en offerhandling samt mærket 
          med blod        at forbande                   at forbande
                 at forbande        at forbande        at forbande
                 at forbande        at forbande        at forbande
                 at forbande at forbande

det er ikke nemt at sende denne tanke af sted den som er 
          så farvet af vrede over x

blót for at visse vores rigdom og magt  
                                          hvil nu hvil nu mens 
          værdierne omsættes i sygdom schhh sch schhhh    
          sodlignende mørke pletter af svamp der kravler 
          frem fra deres indre
 

hvilken tidsspilde denne drøm om at du dør –– jeg x

 

som du nu konge blev viet til sygeseng

med kroppen der nægter føde
 

hør os som slæbte spande af blod som spændte 
          biceps                  vi skal nu bøje os ind over 
          dem og tage deres luft    så den begyndende syg 
          kerne fra dette frø         over i kødet

sammen med sine hunde    overværede    et stort 
          bryst

sprængte         strå          og den røde garnnøgle 
          timian teen bånd om knoglestumperne      
          dette ritual

det er som at sælge min sjæl for at din sjæl evigt skal 
          brænde
 
 

så hava dei skulde hava medan  hestespark så hava 
          dei skulde hava medan så hava dei skulde hava 
          medan

blister og vabler springer ud over hele din krop

al din ulykke over denne verden vi sidder omkring din 
          væskende krop klemmer og prikker  stikker hul på 
          dine bede af brandsår x

vid dette kvar mann hava sitt eigi med seg                   
          og de vart slagta      og alt blode                   
          som kom af kalla kalla kalla laut                   og 
          laut kalla dei noko som saag ut liksom ein visp 
          signa skaali og all blotmaten skaali so skaali og 
          skaali lians og de kalla dei minneskaalir
 

spandene blev sammen maden vi varmede os på og han 
          var allerede en glemt sang på tænderne og en konge 
          på en ganger 

der var engang en konge og alle hans mænd synges 
          det allerede  han var stadig varm da de samlede 
          ham sammen i en spand
 

varmen fra blodet

gik over jorden
 
 
 

TR Kirstein: BABY SAYS HELLO/GOODBYE

I                                                            ELVS
Me                                                        “Love Tender”

me                                                        Love tender,
me                                                        love sweet,
me                                                        never let go.
my                                                        You have made life complete,
I                                                            and love you so.

me                                                        Love tender,
me                                                        love true,
my                                                        all dreams fulfilled.
my I                                                     For darlin’ love you,
I                                                            and always will.

me                                                        Love tender,
me                                                        love long,
me                                                        take to your heart.
I                                                            For it’s there that belong,
                      we’ll                              and never part.

me                                                        Love tender,
me                                                        love dear,
me                                                        mine tell you are.
I’ll                                                        be yours through all the years,
                                                             till the end of time.

My                                                        (When at last dreams come true
I                                                            Darling this know
                                                             Happiness will follow you
                                                             Everywhere you go).

 

Anna Møller: Det, jeg mener, er (monolog for to)

 

Hvis du lader mig tale ud, så var det faktisk ikke min mening at kalde dig intolerant.

Jeg mente bare: Der findes større problemer, end om jeg var mere eller mindre beruset lørdag nat, og det er faktisk ikke noget, du som sådan skal bekymre dig om.

Holocaust fx, du kan bekymre dig om Holocaust.

Verdens ondskab, folkeforførelse, hvorvidt tredje verdenskrig er på vej eller ej, om terrorisme efterhånden er en folkesygdom. Alt det andet er jo betydningsløst i forhold til det.

Og du er heller ikke køn, når du er bekymret. Den der panderynke mellem dine ellers så bedårende øjne, den er ikke attraktiv, den er ligefrem frastødende. Os, der ellers var så forelskede engang, alle de lange blikke, nu står vi her og kaster beskyldninger mod hinanden, jeg spekulerer på, hvor det gik galt. Hvornår –

Lad være med at se på mig på den måde, du ved godt, at jeg hader det. Det er det dømmende blik, det er øjnene, der prøver at lægge hele ansvaret på mine skuldre, og det er ikke retfærdigt. Der er så mange ting, jeg ikke er herre over, det kan ikke kun være min skyld det hele, og ja, her kunne jeg også præsentere Holocaust-argumentet igen.

Og nej, jeg ved ikke præcis, hvad der skete. (Jo, Holocaust ved jeg jo, men lørdag nat).

Vi fik sådan nogle ja, jeg har lyst til at kalde dem lyserøde drinks. De smagte fantastisk, jordbær og sprut og sirup, mit lille hjerte skælvede! Du ville have gjort det samme, jeg ved bare, du ville have gjort det samme: Du ville have drukket drinksene, du ville have danset, du ville have blevet der hele natten ligesom mig.
 
 
 
 
 
Som om.

Jeg havde godt sagt JEG HAVDE GODT SAGT at jeg ville komme sent hjem, havde jeg ikke? Og det var bare det, der skete: Jeg kom sent hjem.

Jeg havde røget cigaretter (det indrømmer jeg), og jeg havde drukket for meget (det indrømmer jeg også).

Men jeg havde taget en taxa (det var aftalen), og jeg vækkede dig næsten ikke. Det er ikke min skyld, du ikke kan sove, kald det bare angst, hvis du vil, men du kan vel tænke på noget andet. Du kan –

Du kunne fx tage en pille eller du kunne lade være med at se tv til langt ud på natten. Reality giver mareridt, det har jeg sagt til dig flere gange.

Du kunne du skulle prøve at være lidt mere omfavnende, ja prøve ligesom at se tingene fra flere perspektiver af. Nogle ville jo ja jeg tror de ville kalde dig en racist faktisk. Snæversynet, blikket rettet mod den lille næsetip. Ha! De ville måske sige til dig sådan her: prøv! Prøv at se tingene fra en ny vinkel freksempel, prøv

Prøv at prøv ligesom at elske al den mangfoldighed, ikke? Prøv ikke at være så sur? Fordi det er jo jeg har lyst til at sige til dig: Alle er jo ikke ligesom dig, vel? Vi er nogle, der er faktisk nogen, der godt kan lide at komme sent hjem også selvom ja også selvom der så er nogen, der vågner ved, at man lige vælter en lampe på vej ind.

 
 
 
 
 

Hans Karup: Dialog mellem skole og hjem

Læreren er bange for forældrene læreren er bange for eleverne for eleverne er børn af forældrene læreren er bange forældrene ved de har magten eleverne ved de har magten for de har mor og far på deres side når de fortæller derhjemme om læreren og om hvor uretfærdigt alting er så skal mor nok skrive til læreren og så skal der indkaldes til møde til ekstraordinært forældremøde og så orker læreren ikke at skrive hjem om hvor grimt eleven taler til læreren og om hvor dårligt eleven opfører sig for så skriver mor til læreren og beder om et møde og til inspektøren og klager og forlanger ekstraordinært forældremøde og hvis det ikke er nok møder far op på inspektørens kontor og sætter tingene på plads og eleven ved det er sådan det er og bliver og læreren ved det og eleven ved at læreren ved det og har carte blanche til at opføre sig præcis som det passer eleven for det er også for dårligt og hvor er forældresamarbejdet hvor er forældresamarbejdet?

 
 
 

Læreren står ved tavlen faget er ydmygelse læreren ved at siger han det forkerte ord er han fortabt alt går direkte hjem til mor og far så han sveder og de griner over det og hvis eleverne lærer for lidt er det også hans skyld for da de havde Preben var de blandt de bedste og da de havde Preben var der meget mere ro i timerne og han var heller ikke så sur som dig og min far kommer snart op og overværer dine timer for selv at se hvad der er galt og du ved at vi vil sidde helt stille netop i de timer og du vil stadig hakke i det fordi min far sidder med korslagte arme og stirrer på dig når han da ikke skriver alle dine fejltagelser op i sin lille notesbog som bliver afleveret på kontoret og så kommer inspektøren også og overværer dine timer og du bliver frataget klassen det er kun et spørgsmål om tid og du ved det og vi ved det og mor og far ved det og hvor er forældresamarbejdet hvor er forældresamarbejdet?

 
 
 

Læreren tør ikke åbne for forældreintra læreren ved der er beskeder fra forældrene og det er dem der fylder ikke det faglige det er beskederne fra forældrene der bliver ved med at køre rundt i hovedet når læreren kører hjem handler ind laver aftensmad ser tv forbereder sig og prøver på at sove spiser morgenmad og kører i bil igen på vej til arbejde læreren ved at hvis han ikke åbner bliver problemerne bare større men han tør ikke læreren overvejer at melde sig syg så han ikke behøver afholde forældremøde læreren tør ikke står overfor alle forældrene det er værre end at have deres børn eleverne en hel klasse med kritiske forældre der ikke har gået på lærerseminariet men tror at de ved alt om hvordan man skal undervise fordi de selv har gået i skole engang og han ved hvad de vil sige hvor er forældresamarbejdet hvor er forældresamarbejdet

 
 
 

Læreren har igen fået en ubehagelig besked på forældreintra hver morgen når han møder på arbejde skal han og de andre lærere starte med at åbne intra så de kan se om de skal være vikarer og andet nyt blandt andet beskeder læreren har nogle gange åbnet intra om aftenen hjemme for ikke at skulle starte dagen med at læse beskeder fra forældrene og skulle bruge timer og frikvarterer på at tænke på hvad han skal svare men det gør han ikke mere da han derefter ikke har kunnet sove da deres ord har kørt rundt i hans hoved og han har tænkt og tænkt på hvad han skulle svare så nu åbner han om morgenen som de andre han kan se mange af forældrene har skrevet beskederne sent om aftenen det virker som om der har været en masse galde de skulle af med det skrevne ord virker så stærkt og ofte hårdere når man ikke kan høre tonefald og se hinanden i øjnene ved forældrene mon det?

 
 
 

Til Læreren

Katrine burde selvfølgelig have været sammen med eleverne i 7. klasse. Niveauopdelt på den måde som jeg nu forstår det er, er jeg forundret og meget uforstående over for, at en så faglig dygtig og kvik pige som Katrine ikke er på det bedste hold??? Her var muligheden for at give Katrine nogle udfordringer, motivere hende. Hvem har taget den beslutning, jeg har brug for en forklaring? En anden forælder har ligefrem henvendt sig til mig i dyb undren over Katrine ikke var i 7. klasse, nu hvor det var niveauopdelt. For mig giver det ingen mening at lave forskellige hold hvis de dygtigste elever ikke kommer på de “bedste” hold.

Jeg må sige, at det bekymrer mig, at lærerne på nuværende tidspunkt ikke ser hvad Katrine rummer, det troede jeg faktisk var tilfældet. Jeg ved dog, at Preben hurtigt blev klar over det, da han underviste klassen. Det er vigtigt ikke at overse de elever, der laver deres ting, opfører sig ordentlig, er sød ved andre, ikke larmer eller kræver ekstra opmærksomhed.

Katrine laver altid sine ting, når dem i øvrigt i skolen og laver månedsopgaver på et og to klassetrin højere. Hun læser meget og godt, hun har aldrig fejl i diktat, tegner og skriver godt, er meget kreativ og fantasifuld, en virkelig kvik pige, der også gerne laver ekstraopgaver når hun hurtigt bliver færdig. Det er vigtigt for hende at klare sig godt, også til sine fritidsinteresser, hvor hun har gået til svømning i flere sæsoner og har det sjovt.

Jeg er frustreret over, at når man vælger at niveauopdele fejlplacerer Katrine. Hun vil rigtig gerne have været i 7. klasse. Nu er Katrine ikke den type, der åbenlyst brokker sig, men ved hun har været ked af at gå glip af noget.

Katrine har to år tilbage på skolen, det er vigtigt for mig at få bekræftet der fremover bliver lagt mærke til hvad hun kan, at hun bliver sat sammen med andre dygtige elever, ikke bliver overset fordi hun er sød og stille, men bliver udfordret, får spændende opgaver og dermed fortsat trives på skolen. Hvor er forældresamarbejdet.

Med venlig hilsen Lise

 
 
 

Læreren tænker stadigvæk over hvad han skal svare på de seneste forældrehenvendelser på intra for når han først har trykket sendt så står det der og kan ikke trækkes tilbage måske forældrene endda vil videresende det til inspektøren inspektøren siger at man kan ringe til forældrene i stedet for at skrive da det ofte virker bedre og ikke så hårdt som det trykte ord og det er rigtigt men læreren har bestemt ikke lyst eller mod til at ringe han ved aldrig hvad han skal svare når de begynder og bliver usikker og alt bliver kun værre når han skriver kan han tænke over hvad han vil svare læreren formulerer en masse svar inde i sit hoved alt det han har lyst til at skrive nej Katrine er ikke fejlplaceret det er mig der er den professionelle og bedst kan bedømme det stiller du også den slags krav til bilmekanikeren for eksempel men det svarer han selvfølgelig ikke men derimod Katrine kunne sagtens være på det hold men der var ikke plads til flere næste gang skal hun nok komme med

 
 
 

Til Læreren

Brian kom hjem og sagde i går at klassen skal have emneuge i uge 24, men da vi har fået Brian fri i uge 24 og uge 25. dette fik vi ugen efter vinterferien, dermed er det da skolens pligt at indrette sådanne ting efter den viden. Brian har jo også brug for og behov for at deltage. Jeg håber at det vil blive rettet til uge 23 eller 26. Ellers bliver jeg nødt til at spørge hvor er skole-hjem samarbejdet

Håber at høre fra dig

God weekend
Hilsen Åse

 
 
 

Læreren overvejer hvad han skal svare på henvendelsen om at han burde flytte emneugen så den ikke kolliderer med den uge hvor Åses dreng skal med familien ned og se Le Mans læreren synes det er utroligt at man som forældre kan få sig selv til at skrive en sådan besked og han har mest lyst til at skrive at hvis hun ønsker at tage sin dreng ud i skoletiden udenfor ferierne så er det hendes ansvar og så må hun forvente at han vil gå glip af noget i skolen og hun desuden fik en årsplan på det første forældremøde da skoleåret startede og der har hun hele tiden kunnet læse at der var emneuge netop den uge læreren ligger om natten og har alle ordene klar i sit hoved lige til at skrive ned han er så han dirrer men han ved når det bliver morgen at han aldrig vil kunne skrive det og derfor overvejer læreren hvad han skal svare på henvendelsen om at han burde flytte sin emneuge så den ikke kolliderer med den uge hvor drengen læreren har i skolen skal til Le Mans

 
 
 

Læreren starter hver morgen med en syngende lussing når han åbner intra og læser beskederne fra forældrene de har skrevet aftenen før og imens de følelser stadig kører rundt i krop og sjæl vakler han ud i klasserne og skal undervise eleverne mange beskeder handler om det samme at det også er for dårligt at han og de andre lærere ikke gør noget og om krav til alt det læreren burde gøre da læreren kommer ned i klassen er det første han bliver mødt med en elev der siger nå har du læst beskeden fra min mor læreren undrer sig over at eleven ved at moren har skrevet og han spørger om hvad hun skriver og det ved eleven også for han svarer at min mor vil have møde med dig med det samme og det er ganske rigtigt også det moren har skrevet til læreren vi vil have møde med det samme og det skal være på mandag klokken 14.