En underlig aftenluft, men guldet
som bierne bar med sig, hviler ikke
længere på det yderste af grenene,
bulldozerne kom med stilheden
snigende efter sig, nu høres kun
en drøm køre op og ned i elevatoren
bag børnenes øjne, men dørene
sidder fast, og deres munde er syede
sammen af disciplinens tråde, ja, tag
et minde frem som fotografi og sammen-
lign det med omgivelserne nu, selv
græsset er efterhånden hypotetisk,
asfalten en bred gravsten for jorden,
en underlig aftenluft, men snart kommer
fabrikkerne og den sidste rest af frisindet.