MORGENJAGT
i
jægeren får sjældent gaver
så jeg bevæger mig som en fredløs igennem ritualerne
ii
natten forinden ødelagde jeg min vejrtrækning med åbent vindue
og en pigestemme klokken 22.32
jeg forstod ikke hvad hun sagde
jeg er bange for børn i byen i natten
børn skal være i lyset
iii
du er ikke glemt står der i den besked jeg sendte
med min gode venstre hånd
på telefonen
til stilkene på min families tulipan der taber bladene
i et tempo
jeg genkender fra skiskydning
en sport jeg ikke ved noget om
og som jeg ikke interesserer mig for
giv mig i stedet navnene på alle buske i Frederiksberg have
iv
jeg frygter at miste de sidste mennesker i min elektroniske kontaktbog
de digitale sarkofager
v
havregrynene lader jeg ligge på bordet og morgenen har fundet sted
FRA GADEN
i
jeg går forbi en kvinde på gaden med en skæv tand i undermunden
den minder mig om et blebarn der siger nej med kroppen
jeg kan ikke huske andre detaljer om hende så snart jeg runder hjørnet
ii
du læner dig op ad din datter i Tivoli
hun er ikke mere end tolv år og må støtte dig med alt hun har
hendes tårer blander sig med klistret eyeliner og maler streger ned ad kinderne
en lillebror går for sig selv
i skal ud
jeg skal ind
jeg fanger scenen på min venstre side
og overhører en forvrøvlet undskyldning fra dig
bagerst går en ældre kvinde
hvis kinder hænger løst
hun har grå hud i efterårsferien
jeg døber hende farmor
karavanen følger dit tempo
de er din familie og dit temperament
iii
Pjerrot tager billeder med børn der har en anden slags fædre
jeg tænker ikke på andet end dig med munden fuld af churros
og med kroppen sitrende af mit eget temperament
OVERTRÆK
i
mine børn vokser fra mig
når jeg er væk i længere tid ad gangen for at arbejde
ii
yngstebarnet piller mig i ansigtet
en halvbøjet tommeltot og en strittende pegefinger strækker sig som larver efter et lysere bøgeblad ikke ret højt oppe
pegefingeren ender i en skævt klippet negl
der efterlader små sår i huden
jeg forestiller mig blodet pible frem i papirstynder kanaler
men det sker ikke
ligesom mit ansigt heller ikke ændrer form efter de tryk og niv fingrene arbejder med
selvom det kunne
hun trykker min næse dybt ind i kraniet på mig med al den kærlighed jeg selv lægger i det