Havet salt hvidt
ærbart råt
nogle fugle
ikke måger mindre
livlige
dykker
lader sig falde det sidste stykke
en landtange
sover længe
halvt under skyerne
rejser en solstime
fra kysten mod horisonten
i glimtene gemmer sig
lysegrønt tang
sunkne æg
og sange fra revlen
Skovene ligner et mørkt stykke fløjl
foldet stramt om dalens små puder
her lagde en kæmpekvinde engang
sin sølvhalskæde fra sig
de gudestore fugle
flugtkredser mod bunden
som et urværk
der måler alt levende
Alle holder vejret
om lidt kommer regnen
som pletter i støvet
skoven er et stort værelse
de væltede træer er stadig lune
som store nybagte baguetter
insekterne forlader deres huller
fuglene svinger sig lavt
gennem den tykke luft
himlen giver et lille skrig fra sig
før vandet går
En stor fløjlsblød mark
med elleve får
vinden ikke kan vælte
nogen har skrevet med plovfurer
lange frodige linjer
spirerne vil folde sig ud
som små fostre
et lysegrønt nys i mulden
Sukkerhvide klitter
slænger sig i lyngen
vilde smykker trækker
nerver under jorden
Harekløver
Klitrose
Blodrøde Storkenæb
skinnende forsvinder
hybenfrugtens lette liv
ind i skummets store hænder