Elisabeth Broeng Jørgensen: Et digt

o                      )

Jeg har en lygte
i min hånd
Når jeg mærker
mørket falde i mit rum
tænder jeg den
Det er en lysende
levende hånd
Et keglelys
Et kys
der scanner og finder det sted
hvor fortællingen
tager sit udspring
Når jeg oplyser det
bliver det varmt
det brænder
Og jeg venter i ilden
indtil jeg er kul
som falder fra himlen
rammer
jorden
flækker
af grin
som diamanter.
 

Flere bidrag