Somme tider når jeg er ked af det forestiller jeg mig at jeg er mellemrummet mellem Nabihas tænder. Så har jeg det som om jeg er en sort mand der er født i en hvid verden. Vi tager på tour og er med i tv programmer og hygger os og hun spiser eksotisk mad og jeg er heldig og får en del af kagen. Men pludselig bliver Nabiha overfaldet og alle hendes tænder slået ud og mellemrummet bliver så stort at jeg ikke længere kan se mig selv i det. Og så er jeg ikke ligeså ked af det som da jeg startede med at forestille mig at jeg var det mellemrum