ESTHER HALVGAARD – MOSEDIGT

I.


hud så hvid, Sigrid
selvom du tror det, er jeg ikke din ven
jeg er her ikke, jeg lytter ikke til dig
selvom du flyder ud over mig og jeg ville ønske jeg kunne
beskrive dig, men mine beslutninger er altid forkerte
så i stedet for går du over græsset og ud i det grå
jeg ved ikke om du kommer igen
jeg vil give alt tilbage
utilgængelig morgenbro, moseben
for et minde uden dig er et minde
grædepil, ramsløg blomstrer ikke om sommeren
et minde der hives ud, som forlader stien og aldrig kommer hjem


II.


jeg mistede noget da jeg gik i mosen
der var noget, som disen tog fra mig
som sivene rev ud af benene
og det har ikke noget med dig at gøre
det var tidevandet der trak mit blod med sig
dit navn er en pen
jeg ikke vil føre
mit navn er en klat på bænken
mit navn er en ring
mit navn efterlades, men det er dit som forsvinder

Flere bidrag