Nogle aftener sidder jeg
I et værelse med ulige sider og bare en pære
– og tænker på
hvor mange af netop dem, jeg endnu skal sidde
med samme billede af dig, der prikker mig fint på skulderen
som skrå blade, der regner over mit det jeg er blevet af dig
og kysser mig med salt og røg
alt imens synkronsvømmerne i den glødende forstad
symmetrisk springer i vandet.