Gitte Allermann Kjær: Fem tekster

Ild

De kaster akvarierne op på himlen, koralrev over byerne, hajfinner og fjendedyb af uhygge, og skum, der tyst gennemtrænger hjernemassernes stier som stimer af skyer på køl i hotellernes underjordiske gange. Befrierrevolution svinger faklen i blodbanen. Der er mange måder at sænke et symbol på, mange måder stormen kan løfte en lasso. De kaster om sig med kongestof og sprit, farver dalen rød – forvandler dalen i dagen til nattens ildgryde. Melankoli vrister sig fri af guldtråden, der ingen grænser kender. Jeg vil tegne det polygame i kolibriernes sang. Jeg tror jeg kan tegne det, hvis du tømmer det for tempo, for jeg ser pile og ild! Jeg ser ild i pindsvinenes pigge, pindsvin, der flygter med ild på ryggen, antænder skov og krat og paraplyer af polyester kasseret i vejkanten, hvor juvelers kraft sluger saften, i sadismens aktiver, tæver blodet og de drifter, der blæser siv omkuld i hjertekamre overalt!
 
 
 
 
 
 
 
X

Byen og dens vedhæftede filer dingler sin drøbel over X. Guldægget skærer tænder i annekset. Vi lyner slangerne op mellem sod og skruer og skovens parrykker, der lyser i søgen efter Guds hammer. Kilometer efter kilometer, langs hegn, sjasket til med sår. Tanken troner i landskabets saksetræer – klipper blade af både bror og søster. Tjørnen stipler din kind, dit sind er sound board for tempoet, der ligger bag flugtens spor i vores tøj, i lugten fra bålet, der brændte dine vandrende pinde. Nu skurrer bidslerne – vokser sammen med bronzehingstens gummer – det er mørket og øllet, der hvisler. Kys kongerne dér, på deres nedstigningers åndedrag, deres blå øjne og manker.
 
 
 
 
 
 
 
Skalpe

Fjer der letter, forenkler verden til sansestød, holder knoen for døren. At tale er at true the branding boy kliché på ideers kropskapsler, mine skalpe, der spiler ud mellem gastankenes orkesterskavanker, vrider planker som rosenkranse mellem fingre – når trancebønnens turboknapper knepper rytterkorets ordforråd, for ildfluernes pisk, i væbnerkvarterets reflekser og flæb om asfaltens slalomridt. Uf! Clay stays sticky, dig you down under bridge baby!
 
 
 
 
 
 
 
Installation

Støv over byen bruser i netværket under hundenes slangeskind og i alle dine bevægelser. Alle dine bevægelser er tegn fra Gud. Dig og dine bevægelser bag døren dækket af is, bag gennemsigtige igloer udstiller du din kunst, dit håndværk vibrerer af fugl foran nektar. Evighedsinstallation i alle dine bevægelser. I dine cellers letvægtsscenarier svæver edderkoppen i dit skjul, skælver mellem sten og turkise fødsler, i arvævet du udskiller på havet.
 
 
 
 
 
 
 
Slet

Hænderne høster fortættet af tankesøjlernes pumpen til brand i blodet, i brønden, i bjergets indre, i hast, i husene, der bytter plads når vi ikke ser det, i sårets skorpeskrift, i mønterne, der danser i skelettet, i tanketabuets optrevl af tavlers opdrift mod loftet – mod ormekurven og elfenbenets skygger, i champagnens patruljenætter, i kasketters signaler, i sommerlak og metaforfrakkens opspind af slørhaler! Du tror du klaprer i indhegningen. Stjernestop i kanoens bug. Stjernestop og kølig som angsten. Djævlen damper på jagtsøerne. Trækplaster – Bandana Boys! Stjernekaster i lastbilen. Sardindåser på Guds gardiner og japanervaser – røde med hvirvlende tics. Regnbuens krystal flager på halv, regnbuens lykke forpasset – udtømt og på lur, indvævet i strømstruktur og slet i digtet, der forsvinder. Drej din fod. Benspænd. Spektakulært når linerne strammes.
 
 
 

Flere bidrag