Før daggry
I dukkernes hus, på skovvandring i mørket med champagne og panda under armen, omgivet af mit sølvs ruter, mit sinds sølv, der daler over sanghæfterne, åh og sanghæfter! I flyder foruroligende på det hav, der nu selv vil se sølvet fordampe fra jer i tågen solen snart brænder! Jævndøgn du er mig, jeg forvirres af mine to ansigter! Jeg langer ud efter mit vægelsind, der deler sig igen og igen i vandkanten! Igen og igen under dynen med vinduet på klem, lytter jeg til forår, beruset og drømomsust af de dage, der brummer mest af solarie og nostalgi. Set i bakspejlet bevæger jeg mig med sport og jord i blikket. Jeg trækker spor, trækker kajakker med døde krager, over markerne i mørket, og vandringen gennem markernes mangel på liv slynger sig igen og igen som siv i vinden, svirp ind i knytnæven, der rammer lige før daggry.
Mudder
Soldat i silhuet, uden plet på straffeattesten, viser mig mosens vand. Han siger han har set en komet. Han siger det aldrig før er sket, at tilbedt mudder ender på flakon. Jord sat i stand, storsind i kombination med stjerner, vil flyde som bobler i hjerner verden i fremtiden vil fremmanes i! Se her, se så! Celle slet dig! Kære viden væk mig! Stik mig en bane ud af byen, vis mig, hvordan jeg lokker dette hierarki, ud på planken, pander til psykologi og den ståltråd, jeg har tålt for længe! Svimmelhed du er oplyst og omsat til vold! Jeg betaler for de tolv lussinger, og de minder du agter at vække. Jeg nægter i øvrigt at udklække mere til din fugtighed! Edderkop du hænger sort som et cirkustelt, vrangvendt og kollapset over byen! Jeg flænser din bug, og jeg venter på regn!
Drøm
Bengalsk tiger torpederer i højt tempo et dagskursus i drømmetydning, vælter tekander og kopper ud over velourpuder, rosenblade gran og dug. Dér drætter duftlysene om! Dér løber stearinen ned på gulvet! Dér bliver duftlyset ved at blafre, bliver ved at dufte, bliver ved at blande sig med dunst af eksotisk chok! Bliver ved at blande sig med magelighedens mobilisering af kamp, af flugt, af overlevelse midt i silkekåber og delfiner skåret i træ. Skrig og bøn og fløjter flygter ind under bordet i skjul skærmet af gardin og drømmefanger. En kvinde nægter at dø, nægter at leve, nægter at tyde drømmen uden krystal. Krystal lev for mig, syng og strål for mig på sidste vers! Du store drøm! Du bader krystal med både tiger, kvinde og gulv i blod.