Rasmus Halling Nielsen: Regnskab

FORTÆLLER OM DENGANG                    nat hvert 
          niende år                 afholdt  vi   ofring som var 
          en fælles fest           han fortæller endvidere                   
          at man der ofrede ni eksemplarer af hver 
          dyrearts hår og blod                  herunder også 
          mennesker      ligene blev hængt op i en hellig 
          lund

du taber det her

ingen udeblev fra disse blót                   og alle 
          skulle sende gaver til kongen som havde 
          antaget lederrollen og måtte købe sig fri 
          for som værre end nogen straf   skulle han 
          denne gang med livet    han betalte med livet
 

du taber det her og det gør ingen forskel
 

du arge daare!’ 
          saa ilde du der mod mig gjorde^ 
          nu er vi skilt dermed tillige 
          äed knoglerne rig
 

du taber det her og det gør ingen forskel –– lige meget 
          hvor lidt blod du har

som en form for ofring      thi kendes fra en række 
          overleveringer                   om forbrydelsernes 
          konge                   at man som en ven af 
          guderne eller andre overnaturlige væsner   
          opnår deres vilje      på områder som i styrke     
          af dårligdom by proxy sender folk på gaderne 
          med sult ned gennem sig       og samtidig    
          dekorere ofre af bizarre krige     på begge 
          fronter     med billigt glimmer     det er 
          beslægtet med forføre tilbagestående dyr

du taber det her og det gør ingen forskel –– lige meget 
          hvor lidt blod du har tilbage er det ikke nok nu

bluozan betyder vi påkalder med besværgelse og 
          bluozan ofre

bluozan       bluozan         bluozan 
          bluozan at vi bad for frihed      og fred     
          bønnen var bluozanbluozan tag helbredet                   
          fra mennesker som tror de er guddommelige 
          magter og udødelige; værre endnu skabere af 
          en verden i balance    at de dog bare ville blive 
          kvalt i deres eget opkast     at der dog bare ville 
          sætte sig splinter fast i deres tarme

du taber det her og det gør ingen forskel –– lige meget 
          hvor lidt blod du har tilbage er det ikke nok nu –– 
          for det du siger er kun en måde leve på andre

med sin  vilje ‘ 
          halshugget blev han
          blev lagt paa stegle og hjul  
          og så blev han fylde i pynt
 

du taber det her og det gør ingen forskel –– lige meget 
          hvor lidt blod du har tilbage er det ikke nok nu –– 
          for det du siger er kun en måde leve på andre  x  du 
          kan ikke tro på det du står for

 

billedet af røde tråde der løber som et visir af 
          tilfældig trafik    ned over deres hager for så at 
          blandes med fedt og savl

du kan ikke tro på det du står for –– det giver ingen 
          mening

 

højdepunkt indtraf da deltagerne samledes omkring bluozan
 

du kan ikke tro på det du står for –– det giver ingen 
          mening –– det tænder en fest inden i mig når jeg 
          tænker på alle de mulige smertefulde dødsårsager jeg 
          drejer din krop og sjæl gennem

 
normalt lå vores stemmer godt pakket ind under 
          træernes bark    de huskede beds                  
          hvor ofringerne kunne hænges op i 
                 særlige bygninger centralpladser for studier  
          om         selve     bluozan  bluozan  og kalma 
          kaalalm

exorkismos exorkizein                 forbande                   
          af exis og horkos ministr ministr orne kaldet 
          djævel – eller dæmon – uddrivelsen

på dagen de døde alle sammen blev de løftet op af 
          sygesengene opbevaret i et                   i hus af 
          glas

du kan ikke tro på det du står for –– det giver ingen 
          mening –– det tænder en fest inden i mig når jeg 
          tænker på alle de mulige smertefulde dødsårsager jeg 
          drejer din krop og sjæl gennem x velkommen til det 
          helvede du nu x

 

der slog sine rødder i muldens kæbe

alle glædessange blev sunget alle kryds af røde kridt

løb
 

blodet fra oksen     skummede  i kanderne                   
          alle vores ønsker om helvede for dem stod 
          skrevet på hænderne hjertet maven fødderne 
          panderne vores og deres og badet blev for dage

hávamál  hávamál har hávamál lavet en mulig 
          systematisering af et hávamál blodrituals 
          struktur gentagelsesmønstre

fadlan hávamál fadlan hávamál fadlan hávamál 
          fadlan hávamál

det var tungen på dem

der raadgav folket 

flaae det fredelige ned 
          og tage den guld der holdt det
 

bønne nåede dem aldrig

deres bønner når aldrig frem heller

fadlan hávamál fadlan hávamál fadlan hávamál 
          fadlan hávamál

fadlan hávamál fadlan hávamál fadlan hávamál 
          fadlan hávamál

det da vared’ ved uden vende  
          og vi svared’ deres naade saa  
          men under ville flaae det ned   
          det gaae siden hure det maa 

normalen var at vi var i krig og på togter

langt ude   i verden    før en kyst der kunne være 
          hvor som helst    som hvilken som helst    
          bøgetræerne   kunne være hvor som  helst 
          falder ned i og fordobles    det findes ikke         
          det har aldrig fundet sted
 

flammer slikker deres skind

den person                   der udfører en voldens 
          værk      denne   bylt af sygdom indefra og ud     
          vil modtage  formler og besværgelser                      
          fadlan hávamál fadlan hávamál fadlan hávamál 
          fadlan hávamál

fadlan hávamál fadlan hávamál fadlan hávamál 
          fadlan hávamál

   de gaae med kongen fede luft 

som vi tager det vi vil;

flaae dem ned  
og lade saa lykken komme til  

de har redet os til på tur

og pisket mærker blaa
          hvor farverigt smæld sjunge gale  
          hvor mulden klar vil staa 

bedas de temporum ratione fortæller  bedas de 
          temporum ratione fortæller 

du må undskylde min mangel på forståelse  du må 
          undskylde at jeg prøver at tjene penge på din død 
          ministr ministr

smagte det godt dengang du fik stukket den vin op i dig 
          som vi alle sammen græd ned i

månefaser senere en forskel

fred
 
 

blŏzan eller pluozan           sammenhæng                   
          og dets tidligst kendte betydning ser ud med 
          besværgelser  blŏzan eller pluozan
 

blǣdsian og blēdsian blōðisōjanan      dette ord 
          betyder noget en offerhandling samt mærket 
          med blod        at forbande                   at forbande
                 at forbande        at forbande        at forbande
                 at forbande        at forbande        at forbande
                 at forbande at forbande

det er ikke nemt at sende denne tanke af sted den som er 
          så farvet af vrede over x

blót for at visse vores rigdom og magt  
                                          hvil nu hvil nu mens 
          værdierne omsættes i sygdom schhh sch schhhh    
          sodlignende mørke pletter af svamp der kravler 
          frem fra deres indre
 

hvilken tidsspilde denne drøm om at du dør –– jeg x

 

som du nu konge blev viet til sygeseng

med kroppen der nægter føde
 

hør os som slæbte spande af blod som spændte 
          biceps                  vi skal nu bøje os ind over 
          dem og tage deres luft    så den begyndende syg 
          kerne fra dette frø         over i kødet

sammen med sine hunde    overværede    et stort 
          bryst

sprængte         strå          og den røde garnnøgle 
          timian teen bånd om knoglestumperne      
          dette ritual

det er som at sælge min sjæl for at din sjæl evigt skal 
          brænde

 
 

så hava dei skulde hava medan  hestespark så hava 
          dei skulde hava medan så hava dei skulde hava 
          medan

blister og vabler springer ud over hele din krop

al din ulykke over denne verden vi sidder omkring din 
          væskende krop klemmer og prikker  stikker hul på 
          dine bede af brandsår x

vid dette kvar mann hava sitt eigi med seg                   
          og de vart slagta      og alt blode                   
          som kom af kalla kalla kalla laut                   og 
          laut kalla dei noko som saag ut liksom ein visp 
          signa skaali og all blotmaten skaali so skaali og 
          skaali lians og de kalla dei minneskaalir
 

spandene blev sammen maden vi varmede os på og han 
          var allerede en glemt sang på tænderne og en konge 
          på en ganger
 

der var engang en konge og alle hans mænd synges 
          det allerede  han var stadig varm da de samlede 
          ham sammen i en spand
 

varmen fra blodet

gik over jorden
 
 
 

Flere bidrag