Unge mennesker siger
med deres store tyggegummier
og uduelige nonchalance:
Ha ha!
vi har mere liv tilbage
end dig
Til gengæld er jeg rig
og har fået styr på min stil
både i garderoben
og i stuen
Ha! Ha!
*
Det hører med til at udfylde sit potentiale
synes jeg
at bruge det man tjener
Og desuden
når jeg køber
er der andre der tjener
Jeg siger til mig selv det er samfundssind
Det er en form for bitterhed
at spare op
Ligesom latter man holder tilbage
*
Jeg tager topskuddene af en basilikum i potte
og river bladene groft
og strør ud over hverdagspasta
i et tilfældigt
men symmetrisk mønster
*
Jeg triller min vogn parallelt med hylderne
og bremser gradvist op før jeg standser
så dem bagved er forberedte
Varerne er arrangeret efter vægt og sårbarhed
med henblik på kassebåndet
og siden posen
Rugbrød står bagerst
Jeg kører konebil
Og holder parallelt med stregerne
Min overkrop pendulerer
mellem indkøbsvogn og bagagerum
*
Jeg sidder i den ene ende af sofaen
med krydsede ben
og bladrer i Eurowoman
og nyder hvordan tingene står
når der kun er mig
Vinklen på den gule loungestol fra Paustian
Pudernes stilling netop nu
At digtsamlingen: Hvorfor er jeg så trist, når jeg er så sød
ligger øverst i en bunke
Herfra kan man se lidt af spisestuen
hvor jeg har stablet citroner i et fad
som også er fra Paustian