Ida Routhe: Uddrag fra digt

igen jeg går i mig selv igen og også denne gang med følelsen af ubudte gæster i min entré regel nummer et: enten vender du tilbage eller det vender tilbage til dig, mødet på midten er uundgåeligt også selvom du gør hvad du kan for at afværge det bang! de kommer og tager dig bang! du konfronteres med dig selv i en uskøn blanding af ophobet angst og vemod og vemodet ligger og lurer under tæppet ligger lydløst ventende altid ventende en anledning og den kommer når du selv mindst venter det bang så kommer de og tager dig!

 
 
 
 
 
 
 
*
 

anatomiens veje er uransagelige 

                                                                                                                            jeg græder kun i søvne

alt er anatomi alt er 
gråd 
hvem er du til at 
dissekere mit
afsind
jeg har mistet mine nøgle forlagt mit hjem
 
 
                                                                                                                                     ta’ dit kors op det
                                                                                                                                             ligger i vejen

 
 
 
 
 
 
 
*
 

man kunne opfatte penetrationen som et vemod

*

afsløring: bjerget er en hemmelighed; bjerget har ingen sjæl det er bare sten!
 
 
                                                                                                                                     rul den sten eller 
                                                                                                                                      bestig det bjerg!
 
 
jeg vil væk her
er for store afstande

 
 
 
 
 
 
 
*
 

afstandens årsag er manglen

                                                                                                                                      hvem der kunne
                                                                                                                                                se bort fra
afsavnets årsag er manglen på
trods af viljen
                                                                                                  mikroorganismernes parallelsamfund
                                                                                      er den største trussel mod min sunde fornuft

viljens årsag er ønsket om manglen på afstand og
 
 
 
sådan er der så meget