der løber tiden og min livmoder har den trukket ned over hovedet som en hat, tiden bærer min livmoder som en hat, den hænger ned i øjnene, og tiden græder blod, og er fanget i modernismen, og jeg tror ikke på kunstig befrugtning og ægte kærlighed
jeg er bange for mænd med økser, når en mand ikke er gift kan han ikke administrere en økse, det er jeg overbevist om, jeg elsker din mand, men vi tager en pause, han ringer ikke, der er ingen mails, jeg hader din mand og dig, så er der børnene og ferien
og jeg sidder og ved, at jeg aldrig finder nogen som din mand, og ville ønske jeg ikke havde fundet ham, men mænd der ikke er gift bruger en livmoder som en hue, ugifte mænd er utilregne-lige, når natten falder på, så ved de ikke, hvad de skal gøre af al den patos
Der var den nat hvor jeg græd på gulvet i dine arme, og du trak din finger ud af mig og tørrede mine tårer bort, en anden gang stak du fingeren i munden på mig, så jeg kunne smage mig selv, det var den nat, hvor jeg sparkede til en overhead, så den faldt ned og gik i stykker
og vi lå i mørket på gulvet og troede at ingen kunne se os, men vi glemte at gadelyset skinnede ind på gulvet og oplyste mine barberede skamlæber, og din tunge der jog ind og ud af mit blussende helvede, og andre gange har vi gået i parken og fodret ænder