Det kan være du har beholdt nummeret fordi bruddet ikke var så abrupt, at det skete og så prøvede I at holde liv i noget venskab, fordi I så lang tid havde bildt hinanden ind at I var de eneste der rigtig forstod jer, indtil venskabet osse efterhånden løb ud i bitterhed og jalousi, sådan som det nu gør sådan noget. Men nummeret er der, og nu har din dreng ringet ham op og er kommet igennem, mens du var i færd med hvad du nu var i færd med og lod ham blive distraheret af telefonen, så du ku få fred til det. Der går et øjeblik, før du hører en stemme et sted fra i køkkenet, ikke bare en stemme, den stemme, hans stemme, og du registrerer hvad der er sket og skynder dig at afbryde forbindelsen.
Uden at sige noget.
Mere. For seføli har du sagt en masse mens røret var af, og din dreng har sagt en masse, har snakket løs som toårige gør det, mens din eks i den anden ende har forsøgt at a) finde ud af hvad der foregik og b) råbe dig op. Og du kan forestille dig mange scenarier, hvor det havde været meget værre, det ku ha været en elsker din dreng uforvarende var kommet til at ringe til eller bare en røvsyg onkel, som du så ville være nødt til at snakke med bagefter, men nu er situationen den her, og den kræver vel et eller andet sted at du tar stilling til den: Du har jo endda haft tænkt på din eks på det seneste, OK, konstant siden det gik ned, men mere afklaret på det seneste, du har ønsket en afklaring. Og nu har lejligheden ikke alene budt sig til, den direkte kræver en form for handling fra din side, om det så er at ringe til ham og sige hovsa og så benytte chancen til at få talt om det, eller om det er omgående at bevirke sådan en telefonnedsmeltning som for længst burde ha fundet sted og forhindret det her i nogensinde at ske, og så lukke dit nummer, for en sikkerheds skyld osse din Facebook, den MySpace du ikke har opdateret i et halvt år alligevel, snakke med din kæreste om I ikke sku gøre alvor af det nu og blive gift og ta et helt nyt efternavn, vaske tavlen ren nu I har fået drengen, lægge fortiden bag jer.
Fortiden er meget præsent for dig lige nu, men lissom fortiden ikke er opdateret på nutiden, så er nutiden slet heller ikke briefet fuldt ud om fortiden.
M.a.o: Din eks ved ikke at du gik tilbage til kvinder efter ham, og din kæreste ved ikke at du har været sammen med mænd, og det burde egentlig ikke nødvendigvis være et issue for nogen af parterne, men fordi der er gået så lang tid, hvor du ikke lige har fortalt det blir det pludselig til en hemmelighed og noget du skal forklare. Din eks har hørt dig snakke med din dreng, det må han ha gjort, og han må ha undret sig, al den stund at en af de ting der ødelagde det mellem jer, udover at han var en narrøv, var at han ville ha børn, og det ville du ikke. Altså i hvert fald ikke med ham: Det ændrede sig da du mødte din kæreste og hun gerne ville ha børn, og du hellere ville ha hende med børn end ingen børn men heller ikke hende, og en gang til da det så viste sig at hun slet ikke var i stand til at få børn, og det så var dig der sku være moren til jeres barn, hvis I sku ha et.
Og det sku I. Og det var godt, det er godt der hvor du er nu, bedre end du nogensinde havde forestillet dig du sku få det. Bedre end det var dengang.
Forestil dig de spørgsmål din eks nu sidder med. Forestil dig de spørgsmål du lader dem tilbage med du lader bag dig. Forestil dig at du fik en chance for faktisk at besvare de spørgsmål, for at finde ud af hvad det var for nogle spørgsmål de havde til dig og stille dine egne, men uden at du fik tid til at forberede dig på det, ud af det blå, som når din lille dreng kommer til at ringe din eks op.