KIRSTEN KRØIGÅRD: STIGNINGER OG FALD

Nedstyrtninger
fald
glidning ud over skrænter
observerede nedslag
akavede landinger
fuglene holder sig svævende
daler ned
træer og skove modtager dem
de forsvinder af syne
det flyvende er i vælten

tænk at kunne lægge afstand til jorden
og kun for en kort tid
bevæge armene som vinger
hæve sig op
anstrenge sig for ikke at synke
men alligevel synke til sidst
horisonten
er endepunktet
at kunne hæve sig over
at måtte løbe spidsrod over horisonten
bevægelse ubestemt
overskridelser
tærskler
skel
brud
at kunne bevæge armene op og ned som vinger
lette flaksende fra jorden
og endelig hæve sig op
at måtte anstrenge sig for ikke at synke
flagrende
helt udtørstet
over horisonten solen langsomt, langsomt

/

Tærskler, skel og brud
flydende
flaksende fugle
fisk
slanger
alt er i bevægelse
ubestemt kaotisk tumlende
spidsrodsløbende
ubestemt ubestemthed
så forvirret
usikker på udkomme
ovenover nedenunder

en anden dag
en anden time
et andet minut
beklager: ramte en time forkert
ikke at være
uden overhovedet at have opdaget det
ingenting at have vidst
der findes ingenting
ingenting er nat
en anden dag
en anden time
ellers intet

/

Flere bidrag