Amager Fælled
efter dansktimen tager jeg børnene med ud på fælleden. en af de første klare dage i lang tid, Marius og Said hiver stykker af is op fra kanalen. isen smelter hurtigt i græsset, Said og Marius tramper på isflagen og tager de mindre stykker i munden. flere af børnene er forsvundet ind i krattet, jeg råber de skal komme tilbage. de svarer mig ikke. møgunger siger Said, vi går hen mod krattet. Alma og Kajsa komme løbende ud, der er en hjort. børnene samles sig ved udkanten af krattet og vi går ind, jeg tæller, jo vi er 18. træerne er lave og krogede, de må stå under vand meget af året. i øjeblikket er jorden tør, de tynde stammer er flækkede og indviklede, virker skrøbelige. børnene går, stopper op i skyggen af et træ, går så videre. de er blevet mere stille. på stammerne er grønne pigge og solen fletter sig ned mellem, vi er en stor flok. sorte fugle letter. her er sku da ikke nogen hjort råber Tristan. Alma og Kajsa griner. flere af børnene bærer grene som køller eller spyd. vi kravler over små væltede træer. Mads spidder indpakningspapir på sit spyd. midt i krattet står der et blåt telt. teltet er lynet til. et par cowboybukser hænger til tørre over en gren. foran teltet er rester af et bål, en halv afbrændt colaflaske. børnene diskutere, er der mon nogen som sover inde i teltet. Marius og Said går forbi teltet og videre ind i krattet. det er nu jeg skal råbe kom så venner. vi går tilbage.
Kongens Have
slottet er ikke større end en champagneflaske. de kaster ølflaskerne når de har tømt dem. en kreds spreder sig om den lille gruppe. Therese går over bag buskene for at pisse, en starter en engangsgrill. de har siddet her i flere timer uden en skygge har rørt dem. langs stien er parkens træer høje og vinkler skygger ud som et solur. græsset er kort, jorden fugtig. lys spejler ud af facadernes vinduer omkring. biler, en motorcykel accelererer. de taler ikke rigtig om noget, eller hvis de taler om noget, melder de fleste sig hurtigt ud af snakken. krager indtager de pladser hvor grupper af mennesker rejser sig. Alma ligger med hovedet på Marius’ mave, hun siger jeg ved ikke hvorfor de træer virker så døde, jeg mener, de har blade, de står og suger vand op under barken. solen skinner i bladene. hvad er det der er galt med dem. en krage skratter. Marius har lukkede øjne. det er nok bare fordi de er placeret sådan, tror du ikke. Alma mumler det er ikke kun er det. Marius er hele tiden ved at falde i søvn, han trækker vejret tungt med Almas hoved på maven. han blændes af et blåt skær. fingrene mod Almas bløde underarm og en gren svirper, Marius er i Krogebjergparken på vej ind i et buskads. inde midt i buskadset har nogen lavet en hule. farvet garn hænger mellem grenene, der står to skamler. ovale sten er lagt i en trekant på jorden. Marius overvejer, om han skal tage garnet, stenene og de små kopper med sig og gå.