vi har en disk til mange ting
det er en muret halvvæg malet i hvid højglans
den adskiller stue og køkken
og han lægger sin togbillet på kanten af disken
han gør det hver gang han kommer på besøg
det er en lille firkantet grå billet med pris på
sådan rejste han
på det og det tidspunkt
en envejsbillet
på den og den dato
jeg lader som om jeg ikke ser den
den koster i omegnen af to hundrede og halvtreds kroner
jeg gemmer billetterne i en skuffe
vi har aldrig talt om at jeg gør det
eller at han lægger dem der hver gang
er det minderne
er det prisen
er det fordi jeg skal se at han tog hele vejen
er der langt til mit datterhjerte
er det umagen værd
så bliver han pensioneret
den korte kø til døden er skabt af udgifter og rabatter
og vi må bakse med nøglekort og dokumentation
til vi står foran en dame på et af landets sidste billetkontorer
men billetterne findes ikke længere
hun kigger over brillerne
hendes blik møder mit gennem visiret imellem os
han er nødt til at hente vores app
siger hun og løfter det ene øjenbryn
det er ikke det samme med app
og så kommer han ikke så ofte længere
prisen tiden datoen
det hele stod så tydeligt i papirudgaverne
jeg kunne finde på at betale for hans tur hjem
bare så han kunne lægge billetten på vores disk
det er lettere at blive hjemme
er det alderen
er det for langt for dyrt for træls
får jeg lyst til at skrive til ham
gider du mig ikke længere
eller handler det om toget
sidder du dårligt i toget
er toget for besværligt et sted
er det stationerne og de mange skift
eller er det tiden tiden tiden
skal du nå noget andet
og så ender jeg med at starte bilen
to timer senere triller jeg ind i hans indkørsel
femten store pallerammer gør det svært at parkere
det er til ovnen
siger han
de brænder som ind i helvede
han griner
det var nogle han fik gratis ved et tilfælde
der dufter af værksted og øl i døren
jeg får lyst til en smøg
og så er der planterne
ting der skal passes for at kunne blive til noget
jeg lægger min telefon til opladning
læner mig op ad køkkenbordet
der flyder ord fra min mund
at der er nok at gøre med alle ungerne for tiden
det er et værre logistisk helvede af og til
så er den ene syg
så den anden
og den og den er begyndt til springgymnastik svømning musik
og vi har lige været ude og købe termotøj
han nikker og smiler kærligt
køkkenbordet er grønt
alle de rolige processer
han står og pakker bønner fra haven i poser
et forrådskammer af omhu
så skriver han datomærker med skråskriften og den blå kuglepen
og vi hakker persillen fra haven
han hakker det mere sirligt
han kan få det til at ligne det fra supermarkedet
og så lægger vi det i afklippede bunde fra mælkekartoner
skal der ikke dato på dem også
spørger jeg
jeg har glemt alt om verden udenfor
nej jeg får så tit persillesovs
de er væk inden næste sommer
peberfrugterne kan generere det hele uden udgifter
det er bare at tørre frøene
give det hele lidt en chance
for at komme igen
det bedste er plantesækkene fra tomaterne
han genbruger dem år efter år
ingen tror på det
de kan bare komme og se det
siger han
tomaterne kan godt lide det
og de frasorterede kartofler
dem redder han
han har en aftale med en af medarbejderne oppe i butikken
han kan få dem hvert forår
og så sidder vi der i juni og spiser alle sorterne med smør
og med en rest mat grøn persille
og det eneste jeg tænker på er
at jeg ikke kan smage forskellen
at sorterne smelter sammen
tænk sig alligevel at være så ens
og så er der smilet i hans øjne
når jeg siger det højt
kødet køber han med gule mærker
der er særlige dage for fisk
han samler på laks til fryseren
flere tilbudslaks danner et festmåltid når vi kommer forbi
i fryseren stopper tiden
bedst før og mindst holdbar til er ikke det samme som
sidste anvendelsesdato
sidst jeg kom uventet tryllede han boeuf stroganoff frem
musikken i radioen sløjfede det hele sammen
så dør han
og jeg finder skuffen med billetter til fortiden
datoerne tiden samtalerne
en sang i bilen minder om ham
vi forsøger at gøre alt det man plejer til begravelser
jeg kommer til at takke nej til stearinlys i kirken
begravelsen smadrer hele idéen om at noget kan gå i nul
om aftenen efter begravelsen graver vi retter op fra fryseren
køkkenet dufter af andre datoer og radioen skratter let
jeg serverer laks til forret for min familie
hovedretten er persillesovs med tre pakker flæsk på bud
der et helt parti asier på glas ude i baggangen
desserten er en frysepose med henkogte vindruer
det skulle være brugt til marmelade
det går godt til chokolademuffins fra Rema
så er det det
han har for længst sparet op til dette festmåltid
der er ingen regning til os
og vi vasker øjeblikket op i hånden og rydder køkkenet op
jeg fejer nogle krummer op under hans stol
går ind i stuen og dufter til hans hovedpude
alt det imellem er ikke gjort op
gråden minderne tiden
og da vi låser os ud og hakker bilen langsomt ud ad indkørslen fra det mørklagte hus
og næsten ikke kan det
så lægger fryserens rim sig
som et låg på den sidste sommer