På en onsdag morgen som denne torsdag morgen
er der jo nok at have det wow over
så tripper man lidt over det
jeg rører æg, salter i en satsning
på ikke at skulle slikke nogens sår
betragter mit kunstværk på panden som hang det på væggen
vipper hovedet fra den ene side til den anden
i den slags rum hvor folk ikke finder på at spørge mig hvad fanden jeg laver
den slags
svæver en centimeter over jorden
med en krumning, der er grel nok til at min hage er i fare
til at min ubevidsthed om folks bevidsthed er i fare, en livsfaglig trussel
kræver en bænk og en bog
krøllet kvinde kræver min opmærksomhed
hun spørger mig om noget, indgår i et ugideligt samarbejde med Frank Ocean
der lyder som et møde mellem sex under dét der kirsebærtræ og,
en knirkende stav, der slår takten i agten an
nænner kun at fornærme via ufornærmende fraser
som hej du, flotte stænger
men senere hen erfarer jeg, at tiden har skiftet
kasket og stænger kan betyde mere end to ting