- ved forfatter og Kronstork-redaktør Lars-Emil Woetmann

Litteraturen kan da det hele, pløk den.

Når du udgiver noget litteratur, hvad enten det er som redaktør eller forfatter, så trænger spørgsmålet om litterær kvalitet sig på, hvorfor udgive det ene frem for det andet? Hvad kvalificerer et stykke sprog til at komme andre ved? Hvordan kan du tillade dig at fylde fremmede hjerner med netop denne litterære dims?

Det lette svar er litterær kvalitet, så får du ikke sagt for meget, og du kan være sikker på, at du genkender litteratur, der falder i nærheden af en eller anden litterær smag, hvad der nu findes i feltet, hvad du nu har lært, er godt.

Hvis du bliver stående her, så risikerer du at lukke litteraturen inde i sig selv – og du mister blikket for Litteraturens primære begrundelse, skulle jeg mene, dens heterogenitet. Det vil sige, du risikerer at dømme værker på, om de kan bære at blive litterær lov.

I den evige debat om politisk litteratur advarer den dominerende side, modernismens traditionalister, imod den politiske instrumentalisering af litteraturen, den skal ikke misbruges til propaganda, den skal ikke reduceres til læserbrev, voldelig kommunikation, der vil fastlægge den stakkels læsers idéer. Der er da også gode grunde til at advare imod en sådan instrumentalisering – hvis instrumentaliseringen og værkernes progressive hensigter, deres opdragende virkning, skulle gøres til lov, Litteraturen må stå fri. Men den enkelte litterære dims er ikke lov. Den er sin egen vektor, der bare begynder i det litterære felt, forankret måske i et sært blik, hvorfra den vil stikke af.

Det er fuldt muligt at bruge sin litteratur politisk-aktivistisk eller udøve borgerlig ideologikritik på dimserne uden at lukke feltet, så længe der er mangfoldige indgange til udgivelse eller kritisk virksomhed, anerkendelse og taleret, så længe omgivelserne læser med – og tør forholde sig nogenlunde frimodigt, refleksivt til hensigten.

Hvilken frigørelse er det ikke! Den litterære dims behøver ikke længere at være det hele. Du kan nu konkretisere udgivelsesbegrundelsen til specifikke egenskaber. Hvad bevæger dimsen, hvor bevæger den sig hen, hvad skubber den til? Er den morsom? Danner den en fiktions-labyrintisk refleksionsfelt? Producerer den sandhed? Vælter den regeringer? Synliggør den tidens følelse? Nu leder du efter begrundelser i stedet for dygtighed, og det bliver lettere at være modig.

Du løfter blikket og du vil nu se, hvordan den litterære dims både trækker gennem andre litterære dimser, men også ud i omgivelserne, hvor den vil findes som et – hvis den er litterær nok – forstyrrende element, fordi dens teknik, den sproglige formgivning, producerer noget andet, dvs. den forandrer, reflekterer og indrammer det fælles gennemsigtige sprog, så du kan se meningen.

Så eksploderer Litteraturens spil. Dimsen kan bevæge de andre, når du pløkker den på det udenfor.

– – – –

Ny redaktør søges. Deadline 7. april! Vi i redaktionen tror på at flere hoveder og hænder i Slagtryk giver et bedre tidsskrift og vi vil derfor opfordre alle til at sende os en kort eller lang ansøgning om at være med til at lave det bedste digitale tidsskrift. Hvis du vil tidsskriftet på den lange bane, så har vi noget værdifuld at tilbyde din fritid. Læs mere her og send os en email: Redaktør søges

– – – –

Honorar for Q4 2018 uddelt af Martin Bastkjær til Dennis Alves Pedersen for sit bidrag: Danmark staves med “a” på dansk.

Læs mere om det kvartalsvise honorar her: https://www.slagtryk.dk/honorar/

Mere redaktionelt