Jeg overvejer
at blive bedemand
men jeg ved det
ikke rigtigt det
er lettere om natten
når man ikke længere
behøver at blive til noget
sådan har jeg altid haft det
da jeg var yngre
ville jeg gerne
arbejde som testperson
i et søvnlaboratorie
men som en god ven
engang sagde til mig
så er det virkeligt uheldigt
at én der er så glad for noget
også er så dårlig til det
han har ret
jeg ved det godt
jeg bryder mig ikke
om første nat i nye senge
jeg har ellers en hel del
udstyr sovemaske, ørepropper
og indsovningssokker
jeg elsker at ligge på ryggen
benene strakt
ligeud med hænderne
foldet på maven
som et nyligt klargjort
lig i sin kiste
og mærke at mine
fødder er varme
nogen gange tænder
husspøgelset lyset
over skrivebordet
midt om natten
jeg vågner til skæret
som ikke skal være der
og andre gange
når jeg skal sove
læner de sig ind over mig
især hende damen
med det lange hår
ligesom de gjorde
ved min mormor
lige inden hun døde
hun kaldte på mig
er det dig, spurgte hun
nej, mormor, svarede jeg
her er ikke nogen
åh, sagde hun,
jeg troede, der var nogen
de stod rundt omkring
mig og talte om mig
du drømmer, sagde jeg
nu er jeg ikke længere
så sikker på
hvad der er drøm
og hvad der ikke er
jeg savner hende
efter alle disse år
og jeg kigger mig i spejlet
og siger, nå hej,
der er du jo og hun
kigger forundret
tilbage på mig
som om hun ikke ved
hvor hun har været
og nu pludselig
i mine øjne
kommer til sig selv
jeg overvejer at blive
bedemand
jeg har så meget
jeg gerne vil grave ned
og endnu mere
jeg gerne vil beholde