1.
ligger syltet i stræklagener
der lugter af tid
vender puder, som sten, og intet sker
i stilheden der driver af væggene
og pisker
bør gå med hænder som hav
bør gå i gaderne i natten
gå og dræne vandpytternes lys
se min mund blinke
2.
læser i går som en kladde med stikkende kritik
der får i dag til at bløde
altid må man læne sig forover i tid
altid undgå at skyde sig for at ramme