hun er en herlig én ligesom rav og gul men
det har fået mig til at drømme
dristigt hvidere ved møllen som drejer ægte i det blå
hvis vinden tog møllen til drejning opad spontant
set nedefra, heden
og hun skulle smile til mig og jeg smiler og det bliver jeg glad for
bagefter går der måske et får hver anden meter
fra det grønne græs til det grønne græs
over den kære eng som vi løber uendeligt forbi
og 1 lille kid triller væk under/over bakken
det var en af mine fårestillinger
fik jeg sagt at jeg indrømmer det fordi jeg gerne vil være kærlig
*
natten har kølet havet ned der er fri passage
lige til at dykke i: den store gule har sænket sig
og jeg rejser mig op
intet ved vandet bølger længere
havet er fladt og dybt dybt
vidste hun at jeg en dag ville ramme kysten?
har jeg kun vist mig i løb, kun i zenit?
hun havde sikkert tænkt vi bare skulle soppe
to dyr kommer svømmende jeg tænker de må være kærester
og kan ikke undgå at blive misundelig fordi de står stille
altså de bevæger sig men aldrig forkert
vi ville ikke lægge planer, vi ville bare se på det sammen
men nu står vi med øjne som stjerner
kun tilsyneladende tætte på hinanden
for hun ser så godt ud over havet
og jeg dykker rundt og stirrer på mig selv
hvis det kan gås væk vil jeg gøre det
om jeg så må gå fra hende
men se derude: der er en ø!
der kan vi finde det hele. jeg er sikker på at vi kan findes