Mai Emka: November

Andre steder er der sommer
som går hånd i hånd med ildevarslende hvidvin
hvor Humbert Humbert la’r Lolita
smække op ad trappen i fryd
Lo-li-ta
La’r november sig knapt imponere
til melodi
no-vem-ber
Om det hele stammer fra
og bare er en sorgfuld midalder
der har slået sig til tåls
eller om det er varm skygge fra en ungdom i syden
kan vi kun gisne om

november er bryggerhesten
nok dum, men ej naiv
brækkes benet, skyder vi

Ellers sætter vi pris på den varme den giver
først når vi kommer helt tæt på
på iskolde dage
når den letter på den stride hale
og lader fermenteret hø falde
til tåger og damp, i halvtørre dump
i helt skarpt lys
og i buldrende mørke

For vi er langt fra byen i dag og
i morgen aften
for en gang skyld
– og det er sjældent –
får vi lov at se natten uden forurening.
 
 
 
 

Flere bidrag