Martin Knabe: To digte

Ansigt

Jeg løfter langsomt mit ansigt af
og lader mig åbne helt for dig,
men kun hvis jeg er sikker på at du sover.

Jeg åbner langsomt min sikkerhed
og lader mig løfte helt ind i dig
men kun hvis din søvn har et ansigt.

Jeg løfter forsigtigt min søvn
helt ind i sin åbenhed
men kun hvis jeg er sikker på dit ansigts langsommelighed

Og jeg løfter langsomt mit ansigt i sikkerhed
inden du lader dit åbne
og ikke længere sover.
 
 
 
 

Barndom

Jeg ser en ballon stige hastigt til vejrs.
Fastbundet under den er et galgereb
hvori der hænger en dreng
med barndommen strømmende ud af fodsålerne.
Ballonen kigger ned på drengen,
stigende til vejrs med galgereb
hastigt strømmende ud af halsen,
fastbundet barndommens udtrådte fodsåler
og drengen kigger mig stift ind i ansigtet,
mimende noget jeg ikke kan afkode
da al min koncentration nu optages
af rebet der strammes om min hals.

Flere bidrag