Mette Wiljemund Svendsen – Dragens År

Der ligger et stykke af Kina i min køkkenskuffe. En spisepind i porøst papir, der samtidig med at den jævnligt bliver fravalgt, prøver at finde meningen i at være upraktisk.


Dragens År

Jeg blev taget med sugekop.
Et aflangt hoved uden retning.
Udadtil faldt mit hoved på plads
Indadtil dikterede en medfødt hældning på mit højre ben, at min hjerne lå skævt.


Du kom galopperende på dine ben i min retning. Nu står vi her.
Ranke og akavede. Fremmede og på date.
Prolog er så lille en kaffebar, at det nærmest er umuligt ikke at købe en kop kaffe.
En dunjakke stryger min kind, en vante den anden, min nakke er hele tiden blottet og varm. En ånde fra en fremmed mund holder os i bevægelse mod kassen. Fra køen har jeg tid til at overveje, hvilken slags kaffe der kan kompensere for blæsevejret, der på forhånd har defineret min frisure.
Du er her også. Du bestiller en sort kaffe to go og jeg følger efter.


Du tager min hånd.
Et velplejet overskæg og stærke fingre.
Jeg er et tillidsfuldt barn som har lært at finde tryghed i dybe armhuler og døde øjne.
Jeg føles ødelagt.
Kun holdt sammen af en gammel dobbeltknude, jeg selv har bundet.


Københavns brosten får i perioder min hjerne til at ligge i vater: Følelsen af kortvarigt at være i balance, bruger jeg til at illustrere en oplagt rute vi kan gå. Ordene finder en naturlig vej ud af min krop og lander let i universet og til dig. Jeg tolker på dine fødder, at vi er på vej det samme sted hen. Vi synkroniserer et skarpt sving til højre. Søndagen emmer af, at weekenden snart er slut, stilheden er overvældende og kun afbrudt af en tom øldåse, der rasler tilbage mod søpavillionen. Jeg har taget et fødselsdagsflag med i min taske, så jeg husker at tale meget om mig selv. Jeg blev født på Gentofte Hospital klokken 06.35. En sjælden tør årstid. Jeg var et dehydreret barn og en tørstig teenager. I stilheden synger den raslende dåse en kendt popmelodi på dansk. Du synger med.


under vand
Se os danse, vi sveder på steder kun dansen vidste fandtes og det er mærkeligt
Jeg kan ikke svare dig på hvorfor du er våd på dit højre øjenlåg, men jeg tror.
Jeg tror at du græd lidt da du så mig danse
Må jeg tegne dig mens du er nøgen?

Dybt blik

Jeg synker

Jeg kommer lige op igen
Jack, må jeg kalde dig det?
Jeg kommer lige op igen

Et forelsket underliv kan ikke klokken, men med krampe i læggen så lærer man den hurtigt

I Moskva ligger tusindvis af nøgne mennesker
Og godt i stand til at sige tvivlsomt ja og helt klart nej så skal vi ikke til Moskva i nat, hold da op hvor skal vi ikke til Moskva i nat
Det er titlen på det portræt som jeg næsten tegnede af dig og som du solgte

Forestil dig at hver gang du drejer rundt om et hjørne, så står der en nøgen kvinde.
Sådan var dit liv, i midten af tyverne

Du var et vrag


Når jeg ikke spiser alene, så er det fordi jeg spiser sammen med andre mennesker. Du er så gavmild når du bestiller din yndlingsvin og deler den med mig.
Som vi sidder her overfor hinanden og spiser en let anretning, er det svært ikke at forestille sig en landejendom med tre gale haner og pejs inde hos naboen.

Indtil nu havde jeg ikke mærket noget til min nervøse ankel. Indtil nu havde jeg ikke tænkt på, at to dumplings og en orange vin var et faresignal. Jeg er så tillidsfuld, når jeg ser to dumplings ligge ved siden af hinanden. De ligger på tallerkenen på en harmløs måde. Så milde med deres præferencer til likvidering. Som en pige med god appetit, spiser jeg den ene dumpling uden at dele den over, i stedet for tygger jeg den i mange dele inde i min mund. Det hele virker bare mindre brutalt når jeg har lukket mund. Du gør det samme, spiser en dumpling og prøver at afkode en mening i mit ansigt, der stadig tygger i et skiftevis udstrakt og sammenkrøllet ansigtsudtryk.

Vi tisser på skift. Ved siden af os sidder et andet par og gemmer på opskriften til et lykkeligt ægteskab, de kommer måske fra Nordsjælland, måske fra Kina.

Når jeg tænker over det, så kan jeg ikke huske at jeg nogensinde har været i Kina. Jeg holder ellers meget af det land og deres måde at forudsige fremtiden. I Kina havde de vidst at din telefon altid går ud når regningen skal betales. At med tre haner følger et ansvar i 5 til 10 år. Jeg ved ikke om jeg kan holde ild i en pejs, der ikke er min egen i så mange år. Det hele står i den kinesiske kalender og det eneste jeg kan tænke på, er at der ikke er flere dumplings.


Jeg blev taget med sugekop.
Et aflangt hoved uden retning.
Min mormor gav mig hurtigt en hue på.
Det forvirrede mig, at jeg var så elsket.


Jeg havde ikke forestillet mig, at vores afsked skulle være sådan.
Du vidste, at min barndom var hård.
At jeg blev født i Danmark og brækkede benet gratis i 1999.
At verden er åben og fuld af valg.
At jeg er mæt og har et hjem.
At jeg er alene og elsket.
Jeg præsenterede mig selv med mit rigtige navn.
Du præsenterede dig selv med dit nye navn.
Du brugte mine penge og lod mig vide, at det var dragens år.
At alt nok skulle løse sig.

Flere bidrag