Mikkel B. Andersen: SKRIVEMASKINE

I
jeg taster og det sprænges. som et forår i mine fingre. udsigten fra mit vindue er regnen der kommer. som med trommende fingre på en teltdug; et tastatur. hvirvlende støv danser som dråber i aftrykket fra hendes hånd. fra ruden der burde være vasket. det er lyset fra resterne af dagen. sommerkjolerne der er pakket væk. og alle drømme handler om, at det regner.
 
 
 
II
blodårerne er nu en farve i et landskab. en gren i sneen. vandet trænger igennem. ind til huden. lyset afbarker billeder og papiret ligger med sit ansigt mod karmen. der findes læbestift. et aftryk fra en måned der kommer. November er mod lyset. er gadelysets København. November er ordene der strækker sig. gentager sig i regnen. i regnen der går igennem dit stof. ligger i kim under din kolde hud.

 
 

Flere bidrag