THEREMIN
det digt jeg er så blødt
afrundet regelret nærmest længselsfuldt flået
ud af nervesystemet
dets takkede og viltre fylde
som det står der stivnet dog dirrende
på en mark ved Hadrup
og fletter frosten ind i sine ophold og pauser
som var det håret på nogens døtre
det digt jeg er så blødt
næsten lindrende at se det stå der
udenfor mig smidiggjort
af oktobersolens lange ravtunger
høre det hvine og virre i vinden
som masternes wirer
det digt jeg er så blødt
dets vibrerende gitterkonstruktion
af tidligere bløddele
mere menneske end det menneske det undslap
har den stemme jeg aldrig fik
det digt jeg er så blødt
adskilt fra dets forstenede vært
levendegør det glemte kød
og morser mod solens øje;
et skrig af menneske på en kold mark
det digt jeg er så blødt
TAB
fordi mine tindinger føltes som elektriske stød
fordi jeg lå og flimrede ligegyldigt som sol i havoverfladen
fordi jeg genererede vagtsomhed
fordi der i den pille boede mørke der kunne omslutte mig
fordi mine øjne lå og lyste som sultne spurve
fordi mine kæbemuskler føltes som granater
fordi jeg ikke blev gengivet i spejlet
fordi jeg aldrig var mere nøgen
fordi det er senere end os
fordi vi først blev voksne
da de forsvandt
fordi vi letter på små skæve liv med sol i strømperne
fordi vi sidder i din bil
på vejen mellem Vær Kirke og Egebjerg
og græder alle tre
UNDULAT
så er der kæder af repeteret ingenting og tv
så ligner det på afstand et levet liv men er en dårlig joke
så kommer den fugls død og gør os levende
så teatralsk kulørt i jorden
pigerne har foret med vat
som var kloden et stort tøjdyr
så de der ekstatisk elastiske hjerter
for små til at hade andet end regnvejr selleri og kløe
så sov den ind i pigernes hænder
som absorberede de det alleryderste lillebitte
hjerteslag i fingerspidsernes bløde blommer
så står de nu på terrassen i morgenkulden
et farverigt og fnuglet dødsfald i en æggebakke
så kan ingenting blive musik igen
før den er i jorden
APRIL EKSTRAPOLERET
alt handler om april
om at forvente at alt er konstant utroligt
alt handler om solen når den er her
og når den ikke er
kontrasterne i april
at oppebære en træthed som endeløse kældertrapper
i det dunlette fejende lys
alt handler om taknemmeligheden i april
for eksempel over at min far reparerer toilettet
det dryppede løb nærmest
og nu kan man lave papirstesten som han fortæller mig
før han fortæller mig at jeg ser træt ud
de seneste år føles også som et bjerg
men jeg beviste at jeg kan tage tæsk ind
rulle med slagene og rette mig ud
det er en kvalitet synes jeg
men jeg har også følt
og det talte vi om dengang ved Holterenden
med hænderne i lommerne
fordi der stadig var frost og fed salt i luften
at som en konsekvens måtte jeg udlede at noget ville mig til livs
og i den forbindelse er det rart at vide
at hvis det sker kan nogen reparere toilettet
så man roligt kan fortære de kølige blommer
alt handler om den flettede kurv omkring oliventræet på terrassen
der knirkende strækker sig i solen i april
alt handler om det menneske der spejder mod verden
sindssyg af tørst efter at blive set i april
alt handler om at komme hjem i april
om at træde til så det synger i tænderne gennem regnen
men ikke rigtigt flytte sig alligevel
alt handler om at smerten langsomt forandrer hjernen i april
kemi forskyder sig blødt og helt cool
serotonin solipcisme kortisol
man kan ikke være nogen steder
ikke i smerten ikke i søvnen ingenting er bedre
alt handler om rytmen i betydninger
ikke en rytme af lyd men af erkendelse
små glimt af sandhed rykvis stødvis indsigt
en basgang af små sprøde åbenbaringer
alt handler om lydene bagest i sindet
der vokser op som snirklede stængler men ikke gider frugte
og bare vil vende tilbage til lyset i april
alt handler om måden hvorpå bladene i april
indgår sindrige åndingsfællesskaber
alt handler om april
om solen og søvnen i april
om at ingen er så blank som mig i dine øjne
alt handler om at du stadig er her i april
alt handler om dig
om at hvis jeg kunne
ville jeg rejse mig ved en af dine fregner
der ligner en fjern blitz her fra sofaen
hvor kulørte navne lovende springer op som gnister
tramadol, malfin, amitriptylin og
om at du læner dig ind over mig som et sug af tomt rum
et pludseligt løft fra et mikroskopisk åbent punkt i dit blik
et vidne om at du var barn engang
men at du med din nænsomhed stadig bærer det barn i dig
alt handler om at jeg kan leve med at blive holdt af dig i april
som en fugl der er fløjet mod ruden
igen igen
alt handler om afstand i april
om jollerne med bunden i vejret ved Følle Vig
om mørket og kulden under dem
om afstanden fra den tunge duft af tang til din første mælketand
holdt mellem to fingre i soveværelsets tusmørke
i et fjernt liv fyldt med fugle
alt handler om billeder af kollisioner i streamerkamre
hemmeligheder om vores tilblivelse
lokket frem af enorme ingeniørarbejder og grænseløs energi
alt handler om udgangspunktet i april
om at noget i min fars øjne ligner en foragt jeg har for mig selv
du trænger bare til sol siger han du trænger til at gå
men jeg er bange for at gå jeg er bange for solen
og man skal svare noget så alle kan kende en
så jeg går i solen uden et sprog
og stenene er så blanke
og under neglene føles
frost og salt som skorpede tårer
alt handler om de nætter i april
hvor jeg drømmer jeg bærer mig selv
forkrøblet og lille lægger jeg mig fra mig selv i vådt græs
mærker angsten et øjeblik
blændet af april derefter
sendes alt aprils lys retur
alt handler om de lyse nætter i april
der kun kan fortyndes af det mørkeste øl
alt handler om april
det var april dengang
verden begyndte
på alt det her
APRIL OPSUMMERET
konstant utrolig sol
kontraster og træthed i dunlet lys
fed salt og frost under neglene
knirker om den flettede kurv og
oliventræet på terrassen
sindssyg af tørst efter at blive set
træder til så det synger i tænderne hvor
kemi forskyder sig blødt
stødvis erkendt
bagest i sindet som snirklede stængler og
sindrige åndingsfællesskaber
så blanke som mig i dine øjne
pludselig løftet fra et mikroskopisk
åbent punkt i dit blik og
var du barn engang bærer du det barn i dig
holder det tæt mod brystet som en fugl
der er fløjet mod ruden
går i solen uden et sprog
fra den tunge duft af tang til din første mælketand
APRIL APPENDIX
konstant utrolig sol knirker om den flettede kurv
under neglene træthed i dunlet lys
oliventræet på terrassen synger i tænderne
stødvis erkendt af tørst forskyder det sig blødt
bagest i sindets sindrige åndingsfællesskaber
bliver holdt som en fugl fløjet mod ruden
blank som mig i dine øjne med bunden i vejret
et pludseligt løft fra den tunge duft af tang
et mikroskopisk åbent punkt i dit blik
går i solen uden et sprog
bærer kollisioner af fugle som den første mælketand
en fregne af grænseløs energi
som en fjern blitz fyldt med fugle
APRIL RESUMÉ
april rækker ind
i de nætter vi var sammen
som om vi stadig var
lys der for længst
har forladt sit udgangspunkt
LYS
og der er et
hårtyndt lys en mikro
skopisk kold luminescens en
streng af fotoner næsten en
tone der agerer blitz
og der er en
nerve et øjeblik en
håbefuldt oplyst optisk fiber i kødet en ab
rupt trækning en kort fryde
fuld sitren af liv
måske en tynd tør vind
et komprimeret lysvæld
der morser oppe fra det u
opnåelige deroppe
så jeg må blinke mit svar med øjnene
fra det træge
og der er en
sprække der oppe
bærer alt en gnist hvori alt er
indeholdt rummelig i sekunder
som en pludselig lovende
spasme i paresen
og der er et
kort vildt lys deroppe
som akkurat gennem
løber nerverne i så lang tid
at man nødvendigvis må
længes mod kort
vildt lys
i kort vildt lys