Niels Henning Falk Jensby: hypertext transfer protocol

hypertext transfer protocol: britney spears

britney spears why did she shave her head, britney spears why should i be sad, britney spears why bald, britney spears what itʼs like to be me, britney spears what u see is what u get, britney spears what am i to do with my life, britney spears how old is she, britney spears criminal, britney spears drugs, britney spears greatest hits, britney spears kids.

Kan ikke engang huske hvordan du ser ud. Noget med øjenbryn og næseryg. Kan kun huske hvordan du er varm som halsbrand, og hvordan pikken er oppe i dig, imens E! True Hollywood Story kører i baggrunden. Kan kun huske hvordan lyden af din strube minder om alle de måneder, hvor rysteture og sved er rutine, og lyden er knæskal der skraber nerver væk. Du sidder i en vindueskarm og kigger ned med cigaretånde, og det eneste der er tilbage er din næseryg med to bryn der brydes af et tomt punkt. Det eneste der er tilbage er en dag ved søen, hvor du fjerner håret, så du kan se mig i øjnene.

Jeg går op fra Amagerbro station. Der er mennesker, og hunde og en klump med en kørestol. Jeg har propper i alle huller, for jeg kan ikke kontrollere hvad der falder ud. Jeg har brugt for meget tid med for mange mænd, og jeg har lyst til en doobie. Jeg har solbriller på, for jeg vil ikke have at verden skal se at mine øjne er blevet stjålet af midnatsblommen. Jeg kommer til at gå ind i et barn, og hans albue støder imod min pik og jeg bliver forvirret. Det er kun tilfældig pædofili, det er ikke ægte pædofili, det er mig der ikke ved hvad jeg vil have, for efter at han forlod mig, forsvandt jeg ind i et hul af klienter, og servere og japansk tentakelporno. Det var kun fordi at barnet lugtede af makrel, ligesom at han altid vil minde mig om makrel, og instant noodles og e-numre. Hans mor trækker ham væk, og jeg ville ønske at der var en mor til at trække mig væk, og bede mig om at lægge mig ned, for jeg er død indeni, for jeg er cyborg, for jeg er den blege måne.
 
 
 
 
 
hypertext transfer protocol: vince vaughn

vince vaughn why are you yelling at me, vince vaughn what happened, vince vaughn why hands pain, vince vaughn hands bleeding, vince vaughn very funny, vince vaughn hands bleeding very funny, vince vaughn overweight, vince vaughn overweight very funny, vince vaughn hair transplant pain, vince vaughn small tits pain, vince vaughn deformed hands.

Vi har snakket om dine hænder og din mave. Vi har snakket om at du skal fiste mig med dine hænder, og vi har snakket om at man skal komme udover din mave. Du sagde til mig at det handler om at slappe af, og at det sagtens kan være romantisk når endetarmsåbningen vender på vrangen, og udgiver sig for at være en honningrose. Du sagde til mig at det føles som en glødende kniv, der skærer igennem smør, og at man ikke skal være bange når man mærker hvordan man smelter udover sildebensparketten, for du har en gummisæk der kan fungere som reservoir. Ingen dele bliver tabt, det lover du.

Jeg står ude på mit badeværelse og kigger mig selv i spejlet. Det gør jeg meget for tiden. Jeg kan ikke lade være med at have mistro til det jeg ser, for det er som om at alle ting falder fra hinanden. Det er nattelivet, det er smøgerne, det er brændemærkerne, det er kønsorganerne, det er den blå prik, der er dukket op under mit højre øje; det øje der sidder lidt længere nede end det andet øje. Jeg læste tidligere i dag at Arpad Miklos havde begået selvmord; jeg læste tidligere i dag at en homopornostjerne havde begået selvmord, og jeg kan godt forstå hvorfor. Tiden udhuler en indefra, indtil det eneste der er tilbage er den hårgrænse man fik flyttet hos en plastisk kirurg, og jeg går rundt og det eneste du kan se er et smittereservoir, hvis indre ligeså stille kravler væk og kradser af. Det er vægten der flytter sig, det er den sidste celle på min tunge der stadigvæk lever, det er min brystvorte der er det eneste der ikke er deformt, det er mig der lukker ned.
 
 
 
 
 
hypertext transfer protocol: james franco

james franco french inhale, james franco why do you look so good, james franco what do you want me to do, james franco what do you mean itʼs dead, james franco i want your love, james franco i was perfect, james franco i wanna fuck you like an animal, james franco i was tired, james franco i dont want to relate to anybody, james franco dead.

Alt er fanget i en stomipose i dag. Indkapslet sammen med lort og sekret. Det er derfor at alting er i en smørstegt nuance i dag. Dynen ligger på gulvet. Den kunne heller ikke finde ud af at finde hjem i nat. Du svømmer stadigvæk et eller andet sted, men det eneste der kan mærkes er en våd plet. Graveren går rundt og spreder salt. Det gør han hver morgen. Om lidt kommer der endnu en bil med endnu et dødt menneske, som bliver trukket ind i stenkirken med kobbertaget. Der er begravelser næsten hver dag, og det er det eneste der er værd at tænke på. Det er måske derfor at du ikke ligger her længere.

Jeg savner solen. Jeg savner at brænde. Jeg savner at springe i luften i en eksplosion af lort og sekret. Jeg savner at folk klapper af mig når jeg kommer, i midten af en cirkel, i mine teenage-år. Jeg savner den der inderlige smerte, som kan bore sig igennem forkromede midnatsblommer, for lige nu er der ingenting. Der er bare halvgennemsigtigt plast og kateter og gynækologbøjler, og det hele er blevet kedeligt. Det hele er blevet min excentriske fortids begravelse. Jeg sad på mit værelse forleden, og jeg blev siddende hele dagen, og det eneste jeg lavede var at opdatere facebook, så jeg kunne hade alle mine venner. Det eneste jeg vil er at sidde sammen med en anden og være glad, og ryge tusind cigaretter. “Hey, letʼs practice my french inhale”. Han kysser mig. Det er lang tid siden. Mine lår brænder ved tanken om situationens autenticitet. Det er en skam at den er fiktion. Det er en skam at jeg stadigvæk bare sidder her og opdaterer facebook.
 
 
 

Flere bidrag