Noah Kress: Hvem har råd til skygge

Der er ingenting i Languedoc
tænker jeg
trædende ind
sveddryppende
på ankomsthallens nyvaskede gulv
rengøringsdamen smiler træt
Pas grave
solen vrisser udenfor

 
*
 

På pladsen foran kirken i Montpellier
spiller en kvinde i rødt Erik Satie
Gnossienne no. 1
langsomt
menneskene standser i fire minutter
og niogtyve sekunder
lytter

 
*
 

Liam er så smuk i aften
som han står der
i den midterste toiletbås
på Shakespeares Pub
i Rue de la petite loge
og kigger på mig
med sine irske blå øjne
med sin lyserøde hættetrøje
med sin kridhvide kokain
kysser mig og siger
Fucking thirty man

 
*
 

Nimes er prydet med
fem romerske minder
et engelsk par
nedkøler deres fødder i fontænen
Wasn’t that refreshing, love?
ved siden af amfiteatret
spiller en neongrøn karrusel
Benny Hill
hestene hviner
lydløst

 
*
 

Lyden af latter fra gaden
trænger gennem terrassedøren
drømmene har fundet sin plads
i skrivebordsskuffen
her sidder man så
med de rystende hænder
som gidsler
for lysten
til at tvangsfodre tilværelsen
med endnu en forventning
den sagtens kan leve op til

 
*
 

Strobelyset tænder Place De La Comedie
kl. 21:14
fire engelske piger i høje hæle
må regne brostenene ud
gadeguitaristen spiller Creep
som Prince gjorde
på Coachella i 08
skriger under outroen
græder efter outroen

 
*
 

I natteroderiet
på den hårde seng
forfølger søvnparalysen
sig selv
nede på gaden
brummer reklametavlen
når den skifter plakat
hvert syvende minut

 
*
 

Under Montpelliers triumfbue
sidder en mand på hug
med en Paris-Saint Germain trøje
forvasket Fly Emirates logo på trøjen
på pappet foran ham står der skrevet
Too ugly for prostitiution
 
 
 

Flere bidrag