Pelle Klitgaard Nielsen – to digte

˚
jeg overhører
nogen sige
grønne hænder

da jeg gik i gymnasiet
spurgte de om ikke
jeg var fra Grønland
de sagde
hvor er det altså bare synd med
alle dem der slår sig selv ihjel

da jeg gik i folkeskole
blev jeg altid spurgt
hvadså pelle,
er du fuld !

engang i metroen
talte nogen grønlandsk til mig
jeg forstod ikke hvad de sagde
jeg måtte undskylde
og sige at
jeg taler altså desværre ikke
Grønlandsk, haha

˚
det føles mærkeligt
når de flytter sig fra mig
i offentlig transport
når de spørger mig
hvor mange i min familie
der stadig lever
om jeg skal hjem
hvis Paludan bliver valgt ind

det føles mærkeligt
når jeg er vokset op med
venner jeg tror ligner mig
os små danske drenge

det er ikke os alle
der vokser ind i
farlige kroppe
det er ikke os alle
der bærer et
koloniseret ansigt
det er ikke os alle
der



far,
hvordan er din Grønlandske oplevelse?

Flere bidrag