Hun er billig chokolade fra Tyskland, de ti kilo mig. Jeg læser med hendes vægt. Hun sidder på hofterne, støder mod sidespejlene i de buende gader. Min maves B er hendes fest, hendes hårs Risperidon. Jeg støder, støder, støder.
Hun er mine ti kilo, fra Oktober til November, gule klumper gemmer skæg. Ti kilo, ti kilo! Hun er min mors is, min fars bøf. Far. ”Du var fuldskæg på min arm”.
De køer. Som køerne i Sønderjylland. Fedtet, hår. ”Hvordan har du det med det?”.
Mine kroge i hendes stød.
Dem
Mit barndomshjem er et tidligere høloft. Det var dér, byens unge udforskede hinanden. De har sikkert svedt, mens de gik igennem hinandens porte. På en kold dag kan man se deres våde pletter.
Det er dem, der skal åbne mig, når jeg en dag skal obduceres. De vil ikke finde det, de troede groede inde i mig, i mine lunger, men i de breve der er gemt i armenes tomme rum.
Knold
Da hun hang fra loftet, undrede det mig, at hun havde sit hår i en knold. Hun lignede en frø, med sin åbne mund og noget af halsen hængende ned over hagen. Hun havde sat håret praktisk op. For min skyld. Hun vidste ikke, hvem jeg var, alligevel havde hun tænkt på mig, personen i den anden ende.
De færreste har vasket sig, når de kommer. Det er underligt, fordi de fleste kommer inden, de skal på arbejde. Det er som om, at de ved, at de skal et ’beskidt’ sted hen. Jeg har hørt, at de vasker sig bagefter, på arbejdet.
Hun havde vasket sig og lugtede ikke af dynebetræk som de andre, men af creme og shampoo. Selvom der stod, at hun var født i 50’erne, var hendes hud næsten uden leverpletter. Og selvom hun tydeligvis var overvægtig, havde hun kun få strækmærker.
Det er svært at få dates. På forhånd ved de, hvad jeg laver. Det er som om, at de kan se det, allerede inden jeg spørger dem.
Operationen tager ikke lang tid. Vi har et rør, vi stikker op. Det er det. Resten kører automatisk. Det er ligesom dengang med malkemaskinerne, bare anderledes. De har smurt stedet ind inden. Jeg har hørt, at de fleste gør det, som noget af det første, efter de er stået op.
Hun havde smurt det mere ind, end de andre plejer at gøre det. Jeg stak ikke røret op med det samme. Jeg gjorde som om, det ikke virkede. De andre hang allerede klar, og køen blev større. Hendes hud var gylden og knolden stadig en smule våd.
Sammen med posen med hendes hæmorider lagde jeg mit nummer.