Flere forfattere har i de første måneder af 2018 sendt ind til Slagtryk via pseudonymer, dæknavne eller andre former for anonymitet. Et af afsendernavnene i Slagtryks indbakke lød “Anonym malakit” ledsaget af et fornavn. Vedkommende havde tidligere sendt ind og efter at have fået antaget en tekst også løftet sløret for sit fulde navn. “Anonym malakit” er ifølge Nikoline Langkilde et ironisk modsvar til Googles autogenerede navne i samarbejdsområder (f.eks. Google Docs). Og som redaktør vil jeg tilføje, at dette modsvar også peger på en ekstra digital dimension, som om der ikke er et menneske bag, men en maskine/ cyborg?
I sidste måned publicerede vi Grima Flora; fornavnet er gammelnordisk, betyder maske og kan være både et mandligt og kvindeligt, mens Flora betyder blomst og den mandlige udgave ville være Florus. Det og selve teksten er alt, vi kan vide om forfatteren. På den måde bliver teksten en del af den fiktion, forfatteren skaber omkring sig selv. Og publicerer vi flere tekster af Grima Flora, bliver der skabt en selvstændig fortælling omkring vedkommende. Og det kan også være Grima Flora aldrig igen udgives – og dér forbliver pseudonymet også anonymt.
Lasse Ra er et kunstnernavn, hvilket også en form for maske, som kunstneren kan tage på for at være kunstner. Er der tale om en anden identitet, end hvis Lasse Ra anvendte sit borgerlige navn? For Lasse Ra betyder det, at navnet ikke kan findes på Google og Facebook, og at læseren har mulighed for et mere åbent forhold til teksten og stemmen.
I sidste måned sendte en anden forfatter tekster til os under pseudonym. Da vi havde antaget dem, indvilligede han i at få dem publiceret under eget navn. Var det oprindelige pseudonym et forsøg på at skjule sin identitet for at opnå en fair vurdering? Måske. Men fra mit redaktionelle standpunkt mener jeg, at det er unødvendigt at skjule sig for at få en neutral behandling. Teksten står for sig selv i vores vurdering af publiceringen.
Der kan også være mange andre årsager til at skrive og sende ind under pseudonym. Førstnævnte Nikoline fortæller, at det giver en frihed ikke at skulle lægge navn til, når ens perfektionisme er selvdestruerende. Og samtidig giver det ærligheden et større råderum, da folk man kender personligt ikke læser alt muligt ind i ind og hvorved der opstår misforståelser.
En helt anden variant over pseudonymet er brugen af et fællesnavn, en slags ’open source identitet’, som flere kunstnere anvender som ophav til tekster/ værker. Det har vi ikke set i Slagtryk – så vidt vides. Men under mindst én LIVE skrift har en anden forfatter midlertidigt deltaget i stedet for den inviterede og i vedkommendes navn.
Det er ikke fordi redaktionen vil opfordre til flere tekster under pseudonym. Jeg har som redaktør gjort mig en iagttagelse om den øgede mængde bidrag under pseudonym (publiceret og upubliceret) i de seneste måneder, hvorfor jeg har funderet lidt over det. Afsenderens identitet har altid (om man vil det eller ej) været omgærdet af interesse – og mystik. Det kunne også have været interessant at se nærmere på forfatterens henvendelse – du’et – som f.eks. Lasse Ra og Line Toftsø på forskellig vis taler meget direkte om.
* * *
Arrangement i maj: Slagtryk deltager i Lille Bogdag den 13. maj med videopoesi.
I sidste måned publicerede vi Grima Flora; fornavnet er gammelnordisk, betyder maske og kan være både et mandligt og kvindeligt, mens Flora betyder blomst og den mandlige udgave ville være Florus. Det og selve teksten er alt, vi kan vide om forfatteren. På den måde bliver teksten en del af den fiktion, forfatteren skaber omkring sig selv. Og publicerer vi flere tekster af Grima Flora, bliver der skabt en selvstændig fortælling omkring vedkommende. Og det kan også være Grima Flora aldrig igen udgives – og dér forbliver pseudonymet også anonymt.
Lasse Ra er et kunstnernavn, hvilket også en form for maske, som kunstneren kan tage på for at være kunstner. Er der tale om en anden identitet, end hvis Lasse Ra anvendte sit borgerlige navn? For Lasse Ra betyder det, at navnet ikke kan findes på Google og Facebook, og at læseren har mulighed for et mere åbent forhold til teksten og stemmen.
I sidste måned sendte en anden forfatter tekster til os under pseudonym. Da vi havde antaget dem, indvilligede han i at få dem publiceret under eget navn. Var det oprindelige pseudonym et forsøg på at skjule sin identitet for at opnå en fair vurdering? Måske. Men fra mit redaktionelle standpunkt mener jeg, at det er unødvendigt at skjule sig for at få en neutral behandling. Teksten står for sig selv i vores vurdering af publiceringen.
Der kan også være mange andre årsager til at skrive og sende ind under pseudonym. Førstnævnte Nikoline fortæller, at det giver en frihed ikke at skulle lægge navn til, når ens perfektionisme er selvdestruerende. Og samtidig giver det ærligheden et større råderum, da folk man kender personligt ikke læser alt muligt ind i ind og hvorved der opstår misforståelser.
En helt anden variant over pseudonymet er brugen af et fællesnavn, en slags ’open source identitet’, som flere kunstnere anvender som ophav til tekster/ værker. Det har vi ikke set i Slagtryk – så vidt vides. Men under mindst én LIVE skrift har en anden forfatter midlertidigt deltaget i stedet for den inviterede og i vedkommendes navn.
Det er ikke fordi redaktionen vil opfordre til flere tekster under pseudonym. Jeg har som redaktør gjort mig en iagttagelse om den øgede mængde bidrag under pseudonym (publiceret og upubliceret) i de seneste måneder, hvorfor jeg har funderet lidt over det. Afsenderens identitet har altid (om man vil det eller ej) været omgærdet af interesse – og mystik. Det kunne også have været interessant at se nærmere på forfatterens henvendelse – du’et – som f.eks. Lasse Ra og Line Toftsø på forskellig vis taler meget direkte om.
* * *
Arrangement i maj: Slagtryk deltager i Lille Bogdag den 13. maj med videopoesi.