Det er november, og det meste af måneden har været kold og regnfuld. Den fysiske krop priser sig lykkelig over en god, regntæt vinterfrakke og et par støvler, der kan holde kulden og fugten borte og fødderne varme.
Kommunalpolitikere har hængt i valgplakater; nogle er kommet i by- og regionsråd, andre er ikke. Dansk frugt og grønt er sværere at få fat på i supermarkeder, sæsonen er slut, nu er der kun æbler, rodfrugter og kål tilbage. Sommertiden sluttede i sidste måned og kroppene er ved at vænne sig til den nye rytme. Nogle vænner sig også til mørket, andre taler konstant om deres sollængsel.
Slagtryk udkommer på sædvanlig vis. Redaktionens indbakker fyldes med tekster, teksterne vurderes, svar sendes, og nogle af teksterne publiceres, for derefter at samles i en pdf-fil i månedens sidste dage. I denne måned har vi modtaget og publiceret en række gode bidrag:
Axel Isagers ”Mit værste mareridt er at stå op” præsenterer en hypersensibilitet over for indtryk og en sproglig ophøjning af hverdagselementer, som det ses i titlen, der blander det vågne med det drømmende, eller som det ses i det helt vidunderlige ” en guru i at følge cykelstierne op til skyerne” og den højeste drøm, som er et sted hvor der er gratis kebab, en sky hvor der er gratis kaffe. Desuden: at flytte i lejlighed med sin kæreste og gøre opgangen til en magisk portal. Samtidig er der en magtesløshed til stede, og sensibiliteten, det magiske og det magtesløse væver sig fint ind og ud af hinanden gennem teksten.
Cecilie Lolk Hjort har skrevet ”FØRSTE MANDEDIGT (jeg vil forsvare min manddom som en elefant børster en fugl forsigtigt af sin ryg)”; et vildt og vredt ridt, der betragter og tordner mod toxic masculinity, den giftige manderolle hvori ”alt er koketteri for alfahannen som alt er mørke for piraten der klapper øjnene af sig selv”.
Også Kathrine Marie Schnell bringer med sine tre tekster en fin sensibilitet og detaljeopmærksomhed. Fra en gåtur hvor du’et og jeg’et er i omgivelserne og omgivelserne er i du’et og jeg’et, over en messiasscenes lokkende opstilling til kålormens besjæling: liv og sorg.
I Joan Kirk Jensens tekst er der et vi og et han, men der er også frygt, miskommunikation og akavethed. Læseren bliver gjort næsten pinligt bevidst om hvad der bliver spist, hvilket tøj folk har på, hvor de kører hen med ham, men hvad der ellers foregår ligger usagt og antydet.
Brit Caroline Pallesens ”flodheste er notorisk nærsynede dyr” er en kort og kuriøs tekst om en navnløs, eller i det mindste navneudfordret, flodhesteunge.
Sidst, men ikke mindst, er ”dit sted” af Anne Katrine Bagai en tekst henvendt til samhørighed. Et du, og et jeg der betragter og nærmer sig dette du i tekstens første del, og et vi med ribsspisning, hvisken og fingerfletning i tekstens anden del.
I begyndelsen af denne november har Slagtryk desuden holdt vores første oplæsningsarrangement i samarbejde med Vesterbro-butikken Kihoskh og baren Rbabarrab, hvor de i Slagtryk udgivne digtere Carl-Christian Perch-Nielsen, Yvonne Neseth Eriksen, Kajsa Mia Balk-Møller og Jonas Okholm Jensen læste op. Kihoskh og Rbabarrab sørgede for lokaler, plakat/grafik og god stemning, publikum mødte talstærkt op og lyttede opmærksomt, og det var alt i alt en fin aften, som vi håber at gentage.
Kommunalpolitikere har hængt i valgplakater; nogle er kommet i by- og regionsråd, andre er ikke. Dansk frugt og grønt er sværere at få fat på i supermarkeder, sæsonen er slut, nu er der kun æbler, rodfrugter og kål tilbage. Sommertiden sluttede i sidste måned og kroppene er ved at vænne sig til den nye rytme. Nogle vænner sig også til mørket, andre taler konstant om deres sollængsel.
Slagtryk udkommer på sædvanlig vis. Redaktionens indbakker fyldes med tekster, teksterne vurderes, svar sendes, og nogle af teksterne publiceres, for derefter at samles i en pdf-fil i månedens sidste dage. I denne måned har vi modtaget og publiceret en række gode bidrag:
Axel Isagers ”Mit værste mareridt er at stå op” præsenterer en hypersensibilitet over for indtryk og en sproglig ophøjning af hverdagselementer, som det ses i titlen, der blander det vågne med det drømmende, eller som det ses i det helt vidunderlige ” en guru i at følge cykelstierne op til skyerne” og den højeste drøm, som er et sted hvor der er gratis kebab, en sky hvor der er gratis kaffe. Desuden: at flytte i lejlighed med sin kæreste og gøre opgangen til en magisk portal. Samtidig er der en magtesløshed til stede, og sensibiliteten, det magiske og det magtesløse væver sig fint ind og ud af hinanden gennem teksten.
Cecilie Lolk Hjort har skrevet ”FØRSTE MANDEDIGT (jeg vil forsvare min manddom som en elefant børster en fugl forsigtigt af sin ryg)”; et vildt og vredt ridt, der betragter og tordner mod toxic masculinity, den giftige manderolle hvori ”alt er koketteri for alfahannen som alt er mørke for piraten der klapper øjnene af sig selv”.
Også Kathrine Marie Schnell bringer med sine tre tekster en fin sensibilitet og detaljeopmærksomhed. Fra en gåtur hvor du’et og jeg’et er i omgivelserne og omgivelserne er i du’et og jeg’et, over en messiasscenes lokkende opstilling til kålormens besjæling: liv og sorg.
I Joan Kirk Jensens tekst er der et vi og et han, men der er også frygt, miskommunikation og akavethed. Læseren bliver gjort næsten pinligt bevidst om hvad der bliver spist, hvilket tøj folk har på, hvor de kører hen med ham, men hvad der ellers foregår ligger usagt og antydet.
Brit Caroline Pallesens ”flodheste er notorisk nærsynede dyr” er en kort og kuriøs tekst om en navnløs, eller i det mindste navneudfordret, flodhesteunge.
Sidst, men ikke mindst, er ”dit sted” af Anne Katrine Bagai en tekst henvendt til samhørighed. Et du, og et jeg der betragter og nærmer sig dette du i tekstens første del, og et vi med ribsspisning, hvisken og fingerfletning i tekstens anden del.
I begyndelsen af denne november har Slagtryk desuden holdt vores første oplæsningsarrangement i samarbejde med Vesterbro-butikken Kihoskh og baren Rbabarrab, hvor de i Slagtryk udgivne digtere Carl-Christian Perch-Nielsen, Yvonne Neseth Eriksen, Kajsa Mia Balk-Møller og Jonas Okholm Jensen læste op. Kihoskh og Rbabarrab sørgede for lokaler, plakat/grafik og god stemning, publikum mødte talstærkt op og lyttede opmærksomt, og det var alt i alt en fin aften, som vi håber at gentage.