RIKKE ARNHOLTZ – MAN

Nu er der vel ikke noget galt spørger
Chefdirigenten som har trukket en til side lige
inden korprøven i Studie To fordi han har
bemærket den senere tids vægttab nej da
forsikrer man energisk rystende på hovedet og
smutter tilbage til sin stol blandt
førstesopranerne mens han selv sætter sig på
klaverbænken ved flyglet og slår tonerne an til
stemmeopvarmning før gennemgangen af
repertoiret til den forestående julekoncert og da
alle i pausen går i samlet flok op til Radiohusets
kantine gør man sig langsom på toilettet for at
slippe for den varme kakao fra automaten er du
egentlig okay spørger Anna som man senere
følges med i bussen fra Rosenørns Allé til
Gladsaxevej du er blevet så tynd har du måske
fået anoreksi eller sådan noget selvfølgelig ikke
svarer man står af bussen og går med lange
hurtige skridt og frosne fingre gennem kulden
det sidste stykke vej hjem hvor man afventer at
lyset slukkes i soveværelset så man kan liste ud i
køkkenet for at opdatere det hjemmelavede
katalog over de produkter Moren har stående og
som hun dermed kan forventes at anvende i sin
madlavning La Campagna pasta sauce med
hvidløg treoghalvtreds kalorier og en komma
seks gram fedt per hundrede gram noterer man
i sit kladdehæfte Consar Double Concentrated
Tomato Paste toogfirs kalorier og nul komma tre
gram fedt per hundrede gram hvad i alverden
laver du spørger Moren som pludselig står ved
siden af i pyjamas biologilektier svarer man vi
har om kost og ernæring det er sent gaber
Moren og går ud på toilettet og man lister ind i
seng og sætter vækkeuret til fem tredive hvor
man snører Nike-skoene for at løbe rundt om
Emdrupparkens idrætsanlæg og tilbage igen i
vintermørket inden man tænder cykellygterne
syv tredive og træder hårdt i pedalerne op ad
bakken forbi Dyssegårdskirken ned under
Lyngbyvejen til venstre ad Bernstorffsvej videre
til Femvejen og ud ad Ordrupvej når I har vejet
jer selv og foretaget alle målinger taster I tallene
ind råber Biologilæreren ud over klassen og
man skriver nogle ekstra kilo på men
computeren meddeler stadig at man ligger langt
uden for skemaet det er altså ikke sundt med så
lavt et BMI siger læreren som kigger med på
skærmen får du nok at spise ork ja garanterer
man og får lov til at gå til pause hvor Cecilie
byder af sin slikpose og man takker nej fordi
man øh hader chocofanter og så har man
samfundsfag og man ser lærerens
mundbevægelser men kan ikke få ord som in-
fra-struk-tur og know-how til at give mening
fordi hovedet og kroppen allerede er begyndt at
snurre hvilket er for tidligt når der endnu er fem
timer tilbage af skoledagen men endelig bliver
det frokostpause og man sætter sig med Sandra
Signe og Line ved et bord i gymnasiets kantine
og roder i sin taske gud hvor åndssvagt jeg har
glemt min madpakke siger man og Line tilbyder
en spegepølsemad som man takker nej til fordi
man alligevel ikke er sulten men klokken tretten
tredive er man så svimmel at man under
gruppearbejdet hvisker til sin dansklærer at
man er blødt igennem og nok er nødt til at tage
hjem og Dansklæreren som næppe har mistanke
om at man ikke har menstrueret i over et år
ønsker god bedring og man træder pedalerne de
seks kilometer hjem til et heldigvis tomt hus
hvor man i fred kan stille sig op på vægten som
viser hundrede gram mindre end i går sølle
hundrede gram men dog hundrede gram og man
river med sitrende hænder to gulerødder og
tilsætter en halv deciliter rosiner samt en
spiseskefuld citronsaft som man grådigt
indtager og noterer i kostdagbogen.


Velkommen til Stolpegård siger en
sygeplejerske på det behandlingscenter som ens
læge har henvist til og hvor man skal bo de
næste seks uger nærmest som på en slags
højskole blot med kursister der lider af angst
tvangssymptomer personlighedsforstyrrelser og
psykiske vanskeligheder knyttet til stress og
traumer eller som bare ikke kan finde ud af det
der med maden nu kan du lige få lov til at pakke
ud siger sygeplejersken og så er der
gruppeterapi klokken ti og en time senere
sidder man på en stol i en rundkreds sammen
med to behandlere og syv andre patienter som
efter tur fortæller hvad der er sket siden sidst
jeg kom til at bruge pinden igen fortæller en ung
pige med briller det var ikke så godt Laila siger
Den Ene Behandler vi havde jo ellers lavet en
aftale ja siger Laila og snøfter men det var så
fristende vil du lige fortælle de nye hvad det er
for en pind og hvad du gør med den siger Den
Anden Behandler det er bare sådan en lang pind
forklarer Laila som jeg stikker ned i halsen til
jeg brækker mig og så kommer turen til Anja
der var nede på to angstanfald i går flot siger
behandlerne så er vi på rette vej ja siger Anja
glad og de andre patienter klapper og ønsker
tillykke og hej Lise siger Den Ene Behandler til
en kvinde med langt lyst hår og store skaldede
pletter ved tindingerne jeg har ikke spist hår i
otte dage nu hvisker Lise og behandlerne siger
at det er virkelig godt gået mens patienterne
nikker anerkendende og dejligt at se dig Pia
hvordan har du det efter udpumpningen siger
Den Anden Behandler hvortil Pia svarer at hun
nok næsten godt kan garantere at hun ikke
indtager endnu et glas kodimagnyler og så er
man den næste i rækken men kan ikke komme
på noget at fortælle fra den forgangne uge andet
end at man har forsøgt at sove fra det hele og
behandlerne vil efter al sandsynlighed erklære
en for uegnet de vil dumpe og diskvalificere den
nye på holdet som ikke engang kan finde ud af
at kaste op mage til fuser flop fiasko en
wannabe spiseforstyrret der ikke fatter
konceptet bulimi det hele er lidt svært siger
man definér hvad du mener med det hele siger
Den Ene Behandler definér hvad du mener med
svært siger Den Anden Behandler og man svarer
at man ikke ved det og at man faktisk ikke rigtig
ved noget som helst længere og behandlerne
udveksler blikke og siger lad gå for denne gang
imens man selv kryber sammen på stolen lettet
over tilsyneladende ikke at være blevet stemt
hjem lige med det samme.

Flere bidrag