Robert Henningsson: Kære Robert

  
Havnegade, fredag d. 28. juli 2006
  
Kære Robert
  
Kufferten er fyldt med lystegninger, og jeg spørger, hvor længe Direktøren skal sprælle! Jeg var temmelig meget ved siden af, og kan nu mærke Direktøren tygge på mit øre; du får den lige i klarmelding: Der kravler myrer på min morgenmad. Vi var ude i kirken i går. Børsen, Yatzyrummet, Ærke-englens veje. Ved morgengry smuttede Mark. Jeg havde vundet stort over ham med raflebægeret. Jeg skal sølle som et lyn komme kimingen i møde ved søerne. Med overmagt krydsede jeg den døve direktør og 8 hvide biler – og det begyndte halvvejs rundt om dammen; jeg fortalte hende, hvor sky jeg er, og fik en croissant uden beregning. (Vi var kun et døgn fra Havnegade). I øvrigt er jeg ret charmeret af din fortælling om vasketøjet, så meget, at jeg tog guldnøglerygtet til mig, og lod kufferten komme frem, og pakkede lidt af det hele. Men før jeg gik, satte jeg mig ned for at spå; diamanterne nød jeg for Lucy at sidde i haven og lytte til fuglene og vinden i træerne. Og selvfølgelig var der myg, jeg måtte klaske hende i nakken; fra da af kom de alle forbi for at kysse, og søster K på sms’en. Det var lige ved at dæmre. Jo mere de fortalte mig, des mere vand hældte jeg over bønnerne. Den satans bitch, hun fylder mig med lysenergi (Lav fabuleren – vær min sønnesol!). Jeg glæder mig over byen, og jeg er ordkidé-fán! Risikoen er, at han blev korsridder, og fik søen at se, og ro skal du aldrig savne – gør ham hans vacuum værdig, du er mine øjne! Jeg snakkede med Asger om nogle bøf, og han sagde, at hymen er en længe forbudt sø; han er så dødcharmerende og virkelig meget sprød som det krumme univers. Da jeg var på vej ud, skete det – og ro mærker jeg før hvert syn, og lader forbud fare. Havet kan virkelig have en hypnotiserende effekt. Vildt at Peder Vester lod dig høre det bånd for syv år siden! Var det Dagmar, hans veninde hed? Og var det så før, han begyndte at kalde sig Goodiepal? Ja, lige så dybt hvirvlende er jeg over din fortælling om søsteren, der er så bange for at blive levende begravet. Jeg forstår nu godt, at de ikke kunne få sig til at skære pulsåren over, da hun helt uventet dør. Det fik sgu min puls til at stritte som et pindsvin, da jeg læste, at hendes kat sprang op og bed pulsåren over. Dog ryster det mig endog endnu mere at læse om din drøm, der slutter med, at du finder mit blåskrumpede hoved i asken fra gårsdagens bål.
 
Jeg forstår meget godt køerne. Da jeg var ude at sejle, kendte jeg mange, der havde sådan en dukke, man kan trykke på maven. Stille nu, nogen ved døren, hylsterstille nu. Sådan en vammel sjus. I børnehaven gik vi, og byggede løver, og råbte hurra; og ham Søren var vores dyneløfter. Vi byggede ostekager, spillede bold og tegnede (jeg tegnede konstant som barn). Lykken var en monsterskraber henover pigernes maveskind; hvis der kom nogen, skyndte vi os at gå, eller vi lod som om vi sov under hækken. Men det næstbedste var at få papirbåde til at flyde på vandet. Og jeg var sørøver, og lige ved siden af mig sad, ham der spiste en fyrrekogle. Han havde ondt i maven syv dage efter. Senere læste jeg om en kvinde, der kom fra djævleøen og billeder, der sad fast med et hængsel. Indimellem opførte hun stykket Røgsignaler fra den melankolske kuffert. Jeg syntes min dukke var den skarpeste. Den kunne rulle rundt og rundt mellem mindst fem børn. Vi havde sneget os ind gennem kælderen i det store hvide hus. Jeg mener, at det nu er revet ned. Omgivelserne virker stadigvæk som indhyllet i tornerosesøvn. Jeg kan vække Jer med et kys, kom bare nærmere og få ét. Alle børn skal nemlig stå sådan i en lysstråle til syv. Kys skal ramme selv de højeste af Jer.
 
Men Raffael har bøjet både Tjumse og Dykker. Bare se ham den fjerde lort der. Jeg kunne nagle ham til blød flamingo. Hvorfor skulle jeg pakke det ind. Jeg har syet moneterne fast på ryggen af min mor. Det er sådan en slags Art-money. Jeg burde blive rosmarinfiffig nu. Jeg husker, jeg tog i byen i hendes silkenattøj, og så lavede jeg lige så meget, jeg ville, af lykke; det gir mig sådan en ro at tænke på. Jeg var charmetrold med kys, og jeg tror at cherrytomater skal fylde os op med død, åh vi fucker. FUCKER? Du skal nyse, hvor du er. Bag døren blomstrer du, og er bogorm, og selvfølgelig vil jeg afsøge huset og søen for krummefryd. Ordkidé før skumring, sådan har jeg faktisk boet i et saltkooperativ til labanen bag døren siger: I sjattetyve er munke! Hvor har jeg taget bad i den sætning; jeg sad bag døren, og skrev den ned.
 
Kærlig hilsen
 
Poul
 
 

Flere bidrag