Rolf Sparre Johansson: To tekster

Valgkamp

Kære blå klovn rød klovn råddent træ under uniformen fotograferet til offentligt ansigt en manipulation med grød. Ikke række hånden frem til fed kommunal tændstik smit hellere folkebarnet med racistisk skattetryk. At argumentere er ikke at lyve bolde i munden kan ses i øjnene svæver over landet i gang med at lokke. Størrelsen på klovnen er uoverskueligt lille at gå tur i dens medier sætter folkebarnet i affekt vil have skattefar alligevel skriger som en pattegris. Fotografiernes øjne er huller af tryghed i en krig uden betaling kræver retorik ofre til en hverdag arbejd mere sov.
 
 
 
 
 
Ny regering

Slidt af rettigheder slår folkebarnet koldbøtter på klovnens hud love der er flettet sammen og fejret årligt med sang og mad. Klovnen får mange folk til at klappe men den er stadig en klovn ved ikke hvordan den skal kontrollere det er en kornmark i storm. Der er frisk luft i dag skinner de nye elevers næser skal støbes på bordet først skal de gamle dryppe ned fra loftet med rive og lim. Nu har folkebarnet sagt hvad det skulle med en hånd af risengrød nusser det sig selv nu prøver det at sove efter dage med vorte tager klovnen tøj på.
 
 
 

Flere bidrag